Glem destinationen – nyd rejsen

Der er den her sætning:

Jeg er på vej, men jeg er ikke i mål endnu.

​Vi siger det hele tiden, i alle mulige sammenhænge. På arbejdet, om vores eget liv, uanset om det er fordi vi gerne vil leve langsommere, sundere, rydde op i vores økonomi eller i vores hjem eller noget helt femte. Når jeg om søndagen har sendt mine tekster ud Søndagslistens læsere, får jeg ofte et par læsermails i løbet af dagen (og stor tak for dem). I mange af disse mails er budskabet noget i retning af det her: De er på vej, men ikke i mål, skriver læserne.

Måske skulle vi bekymre os lidt mindre om at nå målet?

Måske kunne vi sige, at det er godt at være på vej? At det er det, eneste vi behøver? At hvis, det vi gør hver dag, føles rigtigt og meningsfuldt, så er det fint? Vi kan sige, at hvis vores retning er den rigtige, så er det tilstrækkeligt.

Behøver vi egentlig at måle så meget?

​

Fokuserer vi hele tiden på vores mål, så er den naturlige konsekvens også, at vi begynder at måle. Hvor lagt er vi nået? Hvad mangler vi? Dermed risikerer vi, at vores blik hele tiden er rettet mod vores destination. Mod horisonten, det endelige mål, der hvor vi tænker, at nu kan vi slappe af. Tænker vi sådan, risikerer vi, at miste opmærksomheden på det, der er her, lige nu. Vi bliver så fokuserede på målet, at vi glemmer at åbne øjnene og se det, der er lige foran os. Det gode, der sker hver eneste dag.

Mål har det med at bevæge sig

Endvidere har destinationen har det med at bevæge sig. Det, der er dit mål i januar, er ikke nødvendigvis dit mål i september, og hvad gør du så? Vilkår ændrer sig. Der sker en omprioritering på jobbet, en ny undersøgelse viser, at den kostplan du har fulgt, indebærer risici for helbredet. Der udbryder revolution i det land, du har drømt om rejse til, og det er for farligt at tage af sted.

I 2014 sagde jeg et job op for i stedet at leve langsomt, skrive bøger og leve af indtægterne ved primært at holde foredrag og kurser og lave freelance-undervisning for indvandrere. Det var mit mål at få det til at hænge sammen. Jeg havde et fremragende samarbejde med en dygtig redaktør inde på forlaget, og de grundlæggende forudsætninger for at nå mine mål var på plads.

Det hang sammen i lang tid. Så ændrede markedet for kurser og foredrag sig som følge af besparelser inden for den sektor, hvor min kernemålgruppe befinder sig. Antallet af indvandrere faldt markant, så der var ikke behov for freelance-undervisere på det område. Min redaktør på forlaget fik kræft og døde, jeg tænker stadig ofte på hende. Min søn Mikkel fik konstateret nogle særlige udfordringer, der kræver opmærksomhed.

Målet ændrer sig, men det gør rejsen ikke

Kort sagt: I løbet af 2018, gav mine mål ikke mening mere. Hegnspælene havde flyttet sig. Destinationen var væk.

Men rejsen er den samme. Jeg skriver stadig hver dag. Forsøger at læse hver dag. Tager den med ro, når jeg kan. Jeg skriver stadig bøger, med andre samarbejdspartnere. Jeg fandt på Søndagslisten, fik et kontor, fandt nye projekter, som har andre mål, end dem jeg havde som selvstændig.

Derfor tænker jeg ikke så meget på mål og destinationer mere. I stedet fokuserer jeg på have gode daglige, vaner, der føles som om, de trækker mig i den rigtige retning. Hvis du spørger mig i dag, kan jeg ikke klart sige, hvad mit mål er, men jeg kan fortælle dig, at jeg skriver hver dag og forsøger at have tid til min familie.

Du kan gøre det samme. Det handler om det, du gør hver dag. Det handler om dine handlinger.

Glem din destination. Nyd din rejse i stedet.

Champagnemetoden

Vi får tit at vide, at vi skal sætte mål. Målene skal helst være af den slags, hvor det er så nemt som muligt at vurdere, om målet er blevet indfriet. Det er bedst, hvis der på en eller anden måde kan sættes tal på det, så vores målopfyldelse kommer ind i et Excel-ark. På den måde bliver vores mål til en præstation, man kan vurdere.

Vi møder ofte denne tilgang på vores arbejde, men vi finder den også i vores privatliv. Vi siger til os selv, at vi skal tabe 10 kilo eller tjene 2.000 kroner mere om måneden. På den måde måler, vejer og vurderer vi os selv.

Læsere af Søndagslisten vil vide, at jeg er skeptisk over for denne måde at sætte mål. Den bliver til et pres, der kan stresse os og gøre os frustrerede. Jeg tror mere på, at man styrer efter en retning. Efter et kompas, der tager afsæt i vores værdier snarere end i tal.

Når det er sagt, så er der tilfælde, hvor det at sætte konkrete mål, kan være en hjælp. Det er jeg netop stødt på et inspirerende eksempel på. Det er en tilgang til at arbejde med mål, der ikke kræver noget Excel-ark, men derimod tre flasker champagne. Måske er det derfor, jeg godt kan lide metoden.

Når tilværelsen ramler

En af mine gode bekendte stod i de sidste måneder af 2018 i en situation, hvor tilværelsen ramlede. Hun mistede sit job, et af hendes tre børn blev ramt af svære problemer i skolen og som om det ikke var slemt nok, så skete der også et dødsfald i den nærmeste familie. Det var en uheldig kombination, der alt for godt levede op til ordsproget om, at en ulykke sjældent kommer alene.

Der var selvfølgelig umiddelbare ting at tage sig af – hjælp her og nu til barnet, de praktiske omstændigheder om en bisættelse osv. Imidlertid var det også en anledning til at reflektere over fremtiden, spørge hvad man som familie kunne gøre for at få en bedre fremtid, at sætte mål om man vil.

Hvad hun gjorde? Hun åbnede ikke noget Excel-ark. Han lavede ikke nogen strategi for målopfyldelse. Det eneste, hun gjorde, var at hun sammen med sin mand købte tre flasker champagne.

De tre flasker champagne stillede de på køkkenbordet. Med det flotteste gavebånd de kunne finde, hang de en seddel på hver flaske. På den ene seddel stod der nyt job, på den anden salg af den gamle lejlighed og på den tredje nyt hus i en ny kommune.

Planen var enkel: Når et af disse tre mål blev opfyldt, så skulle flasken med den pågældende seddel åbnes og drikkes. Flaskerne stod fremme, så familien hele tiden blev mindet om de tre mål. Det er i al sin enkelhed champagnemetoden.

Sådan kan du bruge champagnemetoden

Det er et inspirerende eksempel og en god måde at arbejde med mål på, der tager afsæt i vores overordnede retning og værdier. Hvis du selv vil prøve champagnemetoden, handler det om at følge denne opskrift.

1) Start med at tænke over hvad du drømmer om. Hvad vil du gerne nå eller opleve? Lav en brainstorm på et papir, en notesbog eller på bagsiden af en serviet. Skriv en masse ideer ned og skær derefter ned, så det kun er de tre vigtigste ting, der står tilbage. Lad det være ting, som du selv kan påvirke og arbejde med.

2) Køb tre flasker champagne og tre sedler i pap med et hul i højre hjørne. Skriv de tre ting, du er kommet frem til, ned på hver mærkat. Brug farverige tuscher, så det kommer til at se flot ud. Tag til sidst noget fint gavebånd, før det gennem sedlens højre hjørne og bind det om hver af de tre flasker.

3) Stil de tre flasker frem på et meget synligt sted i dit hjem, for eksempel på dit køkkenbord.

4) Gå i gang. Foretag små, aktive handlinger, der hjælper dig i en retning, der fører dig nærmere på de tre mål, der står på sedlerne.

5) Når en ting, der svarer til det, du har skrevet på en af sedlerne, går i opfyldelse, så åbner og drikker du champagnen. Inviter nogen til at drikke den sammen med dig.

6) Fortsæt indtil alle tre flasker er drukket.

Champagnemetoden virker

Og hvordan det så er gået med min gode bekendte? I denne uge starter hun på et nyt job, så den første af de tre flasker hjemme på hendes køkkenbord blev i sidste uge åbnet og drukket. Lejligheden er sat til salg, og familien er begyndt at kigge efter ny bolig, så alle kan få en frisk start.

Tilværelsen er ikke altid nem, men positive forandringer kræver ikke nødvendigvis strategier, evalueringer og en performance-score, der kan skrives ind i et Excel-ark. Af og til er det eneste, der kræves, lidt god champagne.

Digital minimalisme

I tredje skridt vil jeg introducere et nyt og vigtigt begreb:

Digital minimalisme.

Udtrykket kommer fra den amerikanske professor, Cal Newport, hvis bog Deep Work jeg beundrer, og som var en af mange inspirationskilder, da jeg skrev en bog om slow living. Når Newport i sin nye bog Digital Minimalism interesserer sig for vores digitale vaner, bunder det i en række simple, men tankevækkende fakta.

Vi er online hele tiden.  Hver eneste time uploader YouTube-brugere 400 timers video, og Tinder-brugere swiper en million profiler til højre eller til venstre. 24 timer i døgnet, 365 dage om året, kloden rundt. De 2,3 milliarder Facebook-brugere er i gennemsnit på Facebook 350 minutter om ugen, 52 uger om året. Du kan selv regne ud, hvor mange timers video, swipes og Facebook-brug, det i løbet af et år bliver til på verdensplan.

Det er ikke alene negativt for vores evne til at koncentrere os og fokusere på det vigtige. Det betyder noget for vores relationer. Vi har en telefon i hånden og høretelefoner i ørerne. Vi glemmer at lytte, ikke bare til hinanden, men også til fuglene, blæstens hvisken i en skov, byens trafik og lyde. Vi ser ikke det landskab, vi kører forbi, når vi sidder ved ruden i et tog. Det er som om, at vi aldrig er helt til stede.

Vi skrev os ikke op til afhængighed

Det er som en sygdom. Dens symptomer er rastløshed, mangel på fokus, konstant at tage telefonen op i hånden, tjekke mails, Messenger, sociale medier osv. Det var ikke noget, vi havde planlagt. Da vi gik online første gang, eller da vi oprettede vores Facebook-profil, skrev vi os ikke op til afhængighed. Den kom krybende ind på os hen ad vejen, som en cancercelle, der spreder sig. Den er dygtigt orkestreret af Silicon Valleys teknologi-trolde, der forstår at lave algoritmerne sådan, at vi bliver afhængige. Det er ubehageligt, og det er skræmmende.

Det er også et dilemma. Internettet er samtidig en kilde til værdifuld og god information. På YouTube er der også glimrende videoer, der kan lære os nye ting – om det er at spille guitar eller starte vores egen blog. På nettet er der fremragende, tankevækkende artikler (jeg anbefaler et par stykker i bunden af denne tekst), og med vores telefoner kan vi lytte til podcasts, der er tankevækkende og gribende.

For en forfatter som mig er internettet og de sociale medier en platform, hvorfra jeg kan få mit budskab om det langsomme liv ud til mange mennesker. Søndagslisten har nu over 1.100 læsere hver eneste uge. Det er tal de 5 bøger, jeg har fået udgivet på et traditionelt forlag, aldrig er kommet i nærheden af. Det kan jeg takke internettet for.

Internettet er ikke ondt i sig selv. Det handler om, hvordan og hvor meget vi bruger det, og det er her, digital minimalisme kommer ind i billedet.

Hvad er digital minimalisme?

Afsættet for digital minimalisme er et forsøg Cal Newport udførte med 1.600 mennesker. De holdt alle en 30 dages teknologi-sabbat, hvor de ikke var online. Deres erfaringer var positive, og det er resultaterne af dette studie, der førte til filosofien om digital minimalisme.

Digital minimalisme er at træde et skridt tilbage fra de digitale distraktioner og leve et mere tilfredsstillende og givende liv.

Digital minimalisme er således en livsstil. Den er baseret på tanken om, at mindre kan være mere. At der er forskel på bekvemmelighed og nødvendighed, og vi i forhold til det digitale står os bedst ved at holde os til det nødvendige frem for at bruge en masse tid på det bekvemme.

Sådan kommer du i gang med digital minimalisme

Hvordan bliver du så en digital minimalist? Cal Newport har udviklet en metode, der bygger på de samme principper, som japanske Marie Kondo gør brug af, når hun rydder op og skaber overskuelighed i en bolig. Hendes pointe er, at vi i vores hjem skal omgive os med de ting, der giver os mening og glæde og skille os af med alt det unødvendige. Det samme princip gælder også, når vi taler om apps, sociale medier og vores online-liv i øvrigt. Her er der også meget unødvendigt, vi skal skille os af med.

Stil derfor dig selv spørgsmålet:

Støtter denne app, dette website eller denne digitale tjeneste dine værdier, og giver den dig glæde og mening på en måde, som intet andet kan?

Hvis du ikke kan svare klart ja til dette spørgsmål, så skil dig af med den.

Det er et enkelt spørgsmål, men det kan være svært at overskue, så derfor er det vigtigt, at du starter din rejse mod at blive digital minimalist på denne måde:

1) Tag 30 dages pause. I den periode er du helt offline med undtagelse af det absolut nødvendige, for at klare dit arbejde og dagligdag. Du tager ikke din telefon med, når du går ud, og du deaktiverer dit trådløse netværk derhjemme.

2) Når de 30 dage er gået, kommer en reintroduktions-periode. Her genindfører du de ganske få digitale tjenester, som du har brug for, og som giver dig glæde. Indfør dem så vidt muligt på din computer og ikke på din telefon, jo færre apps du har på din telefon, jo bedre.

Det er en drastisk metode, men de 1.600 mennesker, der anvendte den i Cal Newports forsøg oplevede efterfølgende mere produktivitet, mere tid, bedre relationer og mindre stress. Det er tankevækkende, og drastiske situationer har det med at kræve drastiske tiltag.

Quick fixes er ikke nok

Du kan rundt omkring på nettet og andre steder finde en række gode råd til at begrænse de digitale distraktioner. Det er for eksempel at holde din smartphone ude af soveværelset, tage et døgns digital detox eller at slå alle notifikationer fra. Det er velmente råd, og i andre tekster har jeg selv slået på tromme for dem, men Cal Newport argumenterer for, at det slet ikke er nok.

Digital minimalisme gør op med tankegangen om, at disse hacks er tilstrækkelige for at blive vores afhængighed kvit. Det, der sker, når vi tager telefonen frem om morgenen, efter den har ligget uden for soveværelset om natten, er, at vi går online igen og falder tilbage i de samme vaner. Det gælder også, når de 24 timers digitale detox er overstået. De har værdi i sig selv, men de gør ikke nogen forskel i det lange løb.

Cal Newport understreger i sin bog om digital minimalisme, at disse quick fixes ikke er tilstrækkelige, men at der er brug for en filosofi, der gør op med afhængigheden. Det er en ny indsigt for mig, men jeg er tilbøjelig til at være enig med ham.

Et konkret tip til et liv med digital minimalisme

Hvad skal man så gøre, når de 30 dage er gennemført, og man er igennem sin reintroduktions-periode? Her får du et enkelt forslag:

Hav et fast tidspunkt, hvor folk kan mødes med dig. Hvor I kan se hinanden i øjnene, tale sammen og lytte til hinanden uden at blive forstyrret af smartphones. Sig til din familie, venner og familie, at hver lørdag formiddag sidder du på din yndlingscafé, og dem der har lyst, kan komme forbi til en kop kaffe og en snak. Det kan også være i læsesalen på dit lokale bibliotek eller på en gåtur i skoven.

Det handler ikke om at vende sig mod teknologien, men mod måden den bliver brugt på. I sidste ende handler det om at leve et bedre liv. Om at leve et liv, hvor vi ikke er afhængige, men oplever nærvær, mening og glæde. Det er værd at gøre en indsats for.

Mere inspiration om digital minimalisme

Cal Newport er blot en af mange, der i disse år sætter spørgsmålstegn ved konsekvenserne af vores digitale afhængighed. Vil du læse mere, kan du gå ombord i disse bøger og tekster:

Cal Newport: Digital Minimalism – ”grundbogen” om begrebet og tankevækkende læsning.

Imran Rashid: Sluk – en dansk bog om emnet, der med god grund er blevet meget populær.

Andrew Sullivan: I Used to be A Human Being – et fuldstændig fremragende og rørende essay fra New York Magazine, kan læses i sin helhed her.

Ole Ditlev Nielsen: Et anologt liv i en digital tid – en af mine egne tekster om emnet. Den er skrevet før jeg læste Digital Minimalism, men den overordnede tankegang er på mange måder den samme.

En kort guide til en minimalistisk privatøkonomi

Der er et emne, vi ikke har berørt så meget, men som vi hellere må tale om.

Det emne er penge.

Det er ikke det sjoveste emne, og jeg ville helst gøre som om, at privatøkonomi aldrig var et problem eller noget, man behøvede at tænke over.

Sådan er virkeligheden desværre ikke. Tværtimod har jeg lært, at hvis man ønsker at leve et liv, hvor man har tid til det, der betyder noget og helst ikke vil slide sig ihjel, så har penge en betydning.

De fleste af os lever i et bytteforhold, hvor vi bytter vores tid for penge. Når vi har meget af det sidste, savner vi det første – og omvendt. Hvis vi ønsker, at dette bytteforhold bliver mere bæredygtigt, så er der god grund til at give vores privatøkonomi mere opmærksomhed. Den kan være en modspiller, men den kan også hjælpe os og give os bedre forudsætninger for at leve en langsom tilværelse med tid til det vigtige.

Samtidig kan privatøkonomi hurtigt blive et kompliceret, uoverskueligt og ligefrem deprimerende emne. Derfor vil jeg introducere et begreb, som gør det mere overskueligt, og som jeg selv har glæde af: Minimalistisk privatøkonomi.

Hovedprincipper i minimalistisk privatøkonomi

Inden vi fortsætter en varedeklaration: Jeg er forfatter, ikke økonom eller bankrådgiver. Herunder får du en række tips, som er gode og sunde, men jeg er ikke professionel, økonomisk ekspert. På den anden side kan jeg oprigtigt sige, at det er råd, som jeg selv har benyttet mig af, og som har gjort en positiv forskel for mig. Det tror jeg også, at disse tips kan gøre for dig.

Det første og det vigtigste princip i en minimalistisk privatøkonomi er dette:

Du skal bruge mindre, end du tjener.

Det er et enkelt princip, der sikrer, at du ikke køber noget, før du har pengene til det, og hvis du lever efter det, kommer du aldrig til at gældsætte dig. Hermed er du sikret, at det aldrig kommer til at gå galt med din privatøkonomi. Eneste undtagelse er realkreditlån til boliger, som i en del tilfælde kan være en fornuftig, langsigtet investering.

Derudover er der yderligere to hovedprincipper i minimalistisk privatøkonomi.

Du skal være tålmodig.

At vende en privatøkonomisk supertanker er et langsigtet projekt, ikke noget quick fix. Jo, du kan købe en lottokupon, og der er en teoretisk chance for, at du er meget, meget heldig og vinder nogle millioner. Det er bare ikke særlig realistisk. Det er derimod fuldkommen realistisk, at du kan træffe beslutninger i dag, som på længere sigt kommer til at give dig en bedre økonomi.

Du skal være klar til at undvære.

Skal dette projekt lykkes, betyder det, at du også skal håndhæve det tredje princip i minimalistisk privatøkonomi. Det handler om at ændre vaner, tænke over dine udgifter og forbruge mindre. Det kan ikke alene gøre din tilværelse mere enkel og overskuelig, det kan også give dig flere penge på lommen.

De 3 trin i minimalistisk privatøkonomi

Når du har skrevet de tre hovedprincipper i minimalistisk privatøkonomi bag øret, så er du klar til at forvandle din økonomi.

Trin 1: Afvikle gæld

Det første, du gør, er at afvikle så meget af din gæld, som du overhovedet kan. Det vil give dig et større råderum hver måned, og det er et eksempel på noget af det, der gør ondt på kort sigt, men gør godt på lang sigt. Start med at afvikle den gæld, der har den højeste rente og arbejd dig derefter ned igennem de forskellige gældsposter.

Trin 2: Opret din egen nødhjælpsfond

Det næste, du gør, er at oprette din egen nødhjælpsfond, så du har penge til uforudsete udgifter. En god størrelse nødhjælpsfond svarer til 3-6 måneder af det, du får udbetalt efter skat. Får du f.eks. udbetalt 10.000 kroner hver måned efter skat, bør din nødhjælpsfond være på 30.000-60.000 kroner.

Det kan tage tid at oprette en nødhjælpsfond, men den kan gøre underværker for din nattesøvn, og der er måder, du kan hjælpe den på vej. Måske har du ting, du kan sælge på Den Blå Avis? Måske kan du springe sommerferien over et enkelt år og lægge pengene til side? Måske tage ekstra arbejde i en kortere periode? Måske flytte til noget mindre med en billigere husleje eller leje et værelse ud i et stykke tid?

Trin 3: Investér det, du har til overs

Hvis du følger de tre grundprincipper, og du har fulgt trin 2 og trin 3, vil du opleve, at du får penge til overs. De er dårligt placeret under hovedpuden eller på din almindelige lønkonto i banken, hvor du ikke får nogen rente. Hvad, du i stedet bør gøre, er at investere disse penge.

At investere er en jungle med et væld af muligheder. I minimalismens navn vil jeg anbefale dig den mest enkle måde, som også er den investeringsform, jeg selv benytter mig af: At sætte dine penge i en månedsopsparing hos Nordnet. Det kan du sætte op på 10 minutter, så det hele kører på automatpilot – mere enkelt kan det ikke blive.

Jo mere du kan investere, jo bedre, for det giver dig hurtigst muligt en opsparing at trække på, men ellers er 20 % af din månedlige indtægt efter skat en god tommelfingerregel. Hvis vi antager, at du stadig får udbetalt 10.000 efter skat om måneden, betyder det, at du automatisk overfører 2.000 hver måned til din månedsopsparing hos Nordnet.

Og for en god ordens skyld: Ud over at være kunde har jeg ingen forbindelse med Nordnet, og der er ikke nogen hos Nordnet, der ved, at jeg skriver det her. Jeg er ikke influencer, der får penge for at promovere produkter.

Minimalistisk privatøkonomi i praksis: Et eksempel på et regnestykke

3 principper og 3 trin. Det er alt, hvad minimalistisk privatøkonomi, går ud på. Det er enkelt i sig selv, men hvordan ser det ud i praksis? Lad os tage et eksempel:

Hver morgen på vej til arbejde køber du en café latte, det er rigtig god take away kaffe, der koster 35 kroner for et stort og varmt krus. Du arbejder 5 dage om ugen, 46 uger om året, ligesom de fleste andre. Det giver denne årlige udgift til din café latte.

35 x 5 x 46 = 8.050 kr.

På 10 år bliver det til 80.500 kr., og så har vi for overskuelighedens skyld ikke taget højde for prisstigninger på kaffebønner eller inflationen i det hele taget.

Lad os sige du i stedet droppede kaffen og investerede de 8.050 årlige kroner i en månedsopsparing hos Nordnet eller på en tilsvarende investering. Her kan du realistisk regne med en forrentning på 5 % om året, hvilket på 10 år med renters rente bliver til 106.315 kroner.

Der er naturligvis ingen garanti, når vi taler investeringer. Det kan blive til mere, det kan blive til mindre, men det her er alt taget i betragtning det mest sandsynlige scenarie.

Du har derfor et valg: Vil du blive ved med at drikke din café latte, eller vil du stå med mere end 100.000 kroner i hånden om 10 år? Ved blot at undvære en enkelt lille ting?

Måske drikker du ikke kaffe, men mon ikke, at der i så fald er andre ting, du kunne undvære? Og som med en lille ændring i dine vaner i dag i dag, kan få en positiv betydning for din fremtid? Det er det valg, du står med, når du beslutter dig for en minimalistisk privatøkonomi. Måske er der endda flere ting, du kan undvære?

Der er ressourcer, der kan hjælpe dig i gang

I disse måneder er der en heftig debat om pensionsalder, nedslidning og hvornår man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. En del af denne debat handler også om økonomi – kan man spare op og derved trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet? Det tror jeg er en tiltrækkende tanke for mange – også for mig.

I den forbindelse har den omsiggribende FIRE-bevægelse tiltrukket sig en del opmærksomhed. FIRE er opstået i USA, men har spredt sig til andre lande, og er en forkortelse for Financial Independence Retire Early. Vil du vide mere herom, er der en række gode både danske og internationale ressourcer, der kan hjælpe dig med tips og råd. Du kan for eksempel besøge:

Fire Danmark – en dansk Facebook-gruppe, hvor medlemmerne flitttigt deler råd, ideer og erfaringer om privatøkonomi og investeringer med hinanden.

Pernille Wahlgren – en dansk investor med gode råd til investeringer, som også bestyrer Facebook-gruppen Lev & tænk enkelt.

Mr. Money Moustache – en side med en masse gode råd til FIRE i praksis.

Early Retirement Extreme – Jacob Lund Fiskers meget læseværdige og grundige blog med praktiske tips til finansiel frihed.

Tag dit første skridt i dag

Minimalistisk privatøkonomi er en proces, ikke et mirakel fra den ene dag til den anden. Det gode ved det er, at det er en proces, du kan starte allerede i dag. Du kan tage det første skridt med det samme. Måske er der en enkelt lille udgift, du kan undvære i dag? Noget, hvor du i stedet kan lægge de første penge til side? Så har du taget det første, det sværeste og det vigtigste skridt. Det kommer til at få en positiv betydning for din fremtid.

Har du chokolade nok eller ilt nok?

Den ret så fremragende amerikanske forfatter Seth Godin har et fint billede i en af sine mange tekster:

Løber du tør for chokolade, er det ærgerligt. Løber du tør for ilt, så er du dødsdømt.

Jeg tror, at det er rigtigt. Nogle gange kommer vi til at fokusere så meget på chokoladen, at vi glemmer det store billede. Vi glemmer, hvad det er, der får os til at leve.

Vi forveksler det, som vi har brug for i øjeblikket med det, der giver det egentlige fundament under tilværelsen. Måske bliver vi frustrerede, der om aftenen, hvor vi sidder i sofaen med et afsnit af favoritserien på Netflix, og vi opdager, at der ikke er mere chokolade i køkkenskabet. Men hvad nu, hvis al ilten blev suget ud af din stue?

Du kan overleve en aften uden chokolade. Du kan ikke overleve uden ilt.

Vi forveksler vores hastige trang til nydelse her og nu, med det vi har behov for, hvis vi vil skabe et bæredygtigt liv. Det bæredygtige liv er det liv, hvor vi har tid til det, der er vigtigt for os, og vi oplever mening i tilværelsen.

Hvis du i løbet af din dag, ved et projekt på jobbet eller i dit liv derhjemme fokuserer på chokoladen, glemmer du måske at få den ilt, du har behov for.

Hvad er din ilt? Hvordan vil du sikre dig, at du har nok af den?

Skriv, gå

De to ord er alt, hvad du behøver.

Skriv noget hver dag. Gå en tur hver dag. Det er de to enkle vaner, der er fuldt tilstrækkelige.

Det er ikke nødvendigt at hente alle mulige smarte apps ned på din telefon. Du behøver ikke faste to dage om ugen, spise palæo (eller hvad der nu er den seneste populære diæt) eller træne til en ironman. Du kan gå en tur hver dag, og du kan sætte dig ned at skrive en lille smule hver dag. Gentag. Over tid.

Du bliver sundere, klogere på dig selv, mere rolig.

Gå

Uanset vejret, vinden og hvor træt du er, så tag et par gode sko på og kom ud i den friske luft hver eneste dag. Mærk jorden under dine fødder, tag et skridt ad gangen og stil efter at gå en halv time hver dag. 

Har du lyst til at gå længere, er det selvfølgelig fint, men en daglig gåtur på 30 minutter er nok til at friske dig op, blæse hjernen igennem og få din krop i gang.

Er du i tvivl? Så er der en lang række forskningsresultater, der dokumenterer de positive resultater ved at gå.

Skriv

I en travl og forvirret tid får vi hele tiden at vide, at vi skal producere mere, løbe hurtigere, indfri vores mål. Du har sikkert også fået at vide, at du skal sørge for at få alle dine aftaler og forpligtigelser ind i din Outlook-kalender, som du kan se på din telefon, din computer, din tablet.

Det er vanvittigt. Den her forestilling om at vi skal presse alt ud af hverdagen, som når vi presser saften ud af en citron. Lad være med det.

Sæt dig i stedet ned og skriv. I en gammeldags notesbog med papir af god kvalitet og en god kuglepen. Sluk telefonen, skriv i et kvarter.

Det er fuldkommen lige meget, hvad du skriver. Det, du lavede i går, udsigten fra dit vindue, en erotisk novelle. Det giver dig et kvarter i ro. Det stimulerer din kreative muskel. Det hjælper med at få dine tanker på plads.

Det behøver ikke være svært

Livet er kompliceret nok, som det er. Af og til er de kort, vi har fået spillet, ikke de bedste. Derfor er der ingen grund til at gøre det unødigt kompliceret, hvis du gerne vil have det bedre. Du behøver ikke alle de avancerede produkter, der annonceres med alle vegne her op til jul.

Gå en halv time hver dag. Skriv et kvarter om dagen.

Det er nok.

Det er verdens bedste selvhjælps- og antistressprogram. Det koster ikke noget, kræver ingen særlige kompetencer. Men det kræver, at du lover dig selv at holde ved. At du skriver hver dag, går hver dag.

I så fald: Om et år, to år, tre år fra nu af, så er du et enklere og bedre sted. Kan du begynde i dag? Skrive lige om lidt? Derefter gå en tur på en halv time? Tage dine første skridt?

Ikigai: Nøglen til et langt liv

Japan udmærker sig ved at være det land, der har den højeste, gennemsnitlige levealder i verden. Den seneste undersøgelse fra WHO (2017) placerer Japan som det land i verden, hvor befolkningen lever længst, og øen Okinawa er endda en blå zone, et af de steder i verden, hvor flest mennesker når at fylde 100 år.

Andre undersøgelser placerer Hong Kong som nummer et og Japan som nummer to på listen, men det ændrer ikke på, at det er et særligt kendetegn ved Japan, at dets befolkning lever længe. Det er værd at fundere over, især når vi ser, hvor Danmark placerer sig i tilsvarende undersøgelser. Vi er ofte et sted mellem nummer 25 og 30. Det er selvfølgelig klart bedre end mange andre lande i verden, men også langt under de lande, der har den længste middellevetid.

Så hvad er det, de gør, japanerne? Kan vi lære noget af dem?

Gener, diæt, livsstil og et velfungerende sundhedssystem er vigtige årsager til, at japanerne lever så længe, men ifølge forskere og forfattere som Erin Niimi Longhurst, Hector Garcia og Francesc Miralles og ikke mindst japanerne selv, er der en anden vigtig faktor på spil.

Denne faktor er ikigai.

​

Hvad er ikigai for noget?

Ikigai er det en fransk filosof ville kalde tilværelsens raison d’etre. Ikigai er det, der føjer mening til livet og giver os en fornemmelse af, at der er formål med det, vi gør. Der menes ikke formål i snæver forstand, som at gå efter den næste forfremmelse på jobbet eller et ekstra nul på bankkontoen, men i en mere overordnet betydning.

Vores ikigai er det, der for os til at stå op om morgenen. Det er den ild, der brænder i os alle sammen. Hos nogen brænder den tydeligt og klart, hos andre er den måske gløder, der ligger og ulmer. At finde sit ikigai handler om at finde denne ild og holde den i live. Så er det, at vi oplever, at der er mening med det, vi gør. Vi undgår at blive ramt af den her følelse af, at det hele er udsigts- eller meningsløst. Så at sige ved vi, hvad vi skal.

Det er en meget stærk drivkraft i livet, og det er den, der hjælper med japanerne med at holde sig i gang selv i en høj alder. Ved vi hvorfor vi står op og kommer i gang med dagen, så bliver mange af de valg og beslutninger, vi skal tage i løbet af dagen nemmere for os. Det gælder, når vi er 30, 50, 70 og 90.

Derfor er det vigtigste spørgsmål, du kan stille dig selv:

Hvad er dit ikigai?

​Har du fundet dit svar – og det er som regel ikke noget, du bare finder på et øjeblik – bliver tilværelsen mere enkel og overskuelig.

Ikigai udgøres af flere faktorer

​Ikigai handler ikke om, at du blot skal tjene en masse penge, fylde dit hjem med dyre ting, rejse til eksotiske steder, blive berømt eller få en masse sex. De ting kan være en del af dit ikigai, men der er snarere tale om et samlet hele, hvor de ting du gør i dit private liv, begynder at spille sammen med det, du gør i dit professionelle liv. Du kan se det som en blomst, hvor de enkelte blade tilsammen bidrager til den kerne, der er dit ikigai.

At finde frem til det sted, der forener de fire blade, kræver, at du søger tålmodigt, lærer dig selv at kende og tør kaste et blik på dine muligheder, der på en gang er kærligt og kritisk. Det smukke ved det er, at ikigai i mange tilfælde forener det, du elsker med det, du faktisk kan leve af. Derfor er ikigai også en mere holdbar tilgang til livet end de mange moderne livsfilosofier og selvhjælpsbud, du kan gå ombord i.

Sådan finder du dit ikigai

Du kan finde bøger og blogs om ikigai, og der er endda online-tests, som du kan tage for at finde frem til dit ikigai. De sidste er jeg skeptisk over for (derfor får du heller ikke et link til disse test, men du kan søge dem frem via Google, hvis du er interesseret), for dit ikigai er ikke noget, der kan sættes på formel eller puttes i en kasse. Endvidere vil dit ikigai altid være forskelligt fra mit, som igen er forskelligt fra alle andres. Det er noget, vi selv skal finde.

Jeg tror, at det starter med, at du overvejer, hvad du har passion for. Hvad kan bringe dig i en tilstand af flow, hvor du er så intenst optaget af det, du gør, at du glemmer alt omkring dig? Når du har fundet det, kan du overveje, hvilken platform du bedst kan udtrykke denne passion gennem.

Steve Jobs var et godt eksempel. Han startede med en passion for det gode håndværk, en intens optagelse af detaljerne og en passioneret kærlighed til det gode design. Først senere blev Apple den platform, hvorigennem han kunne udtrykke denne passion. Da han fandt denne platform og kombinerede den med sin passion fandt han sit ikigai.

Mit eget ikigai

Jeg har oplevet det selv. Siden jeg var helt ung, havde jeg en forestilling om, at jeg skulle skrive bøger. Imidlertid var det først, da jeg begyndte at skrive om de små skridt og kombinere dem med nogle af de ting, jeg beskæftigede mig med i mit professionelle liv, at jeg fandt en vej til et forlag, der ville udgive det, jeg skrev. Det blev en vej hvor jeg kunne forene min passion for at skrive med mere tid i hverdagen, både til mine børn og min hustru, men også til mig selv. Jeg kunne samle det i 20 Skridt, hvis helhed i dag er mit ikigai. Uden 20 Skridt var der ingen bøger, ingen platform at udtrykke min passion igennem og i sidste ende heller ikke en hverdag, hvor jeg føler, at jeg har tid til det vigtige.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er noget, der lige kom med et snuptag for mig. Mit ikigai var noget, der udviklede sig over tid og krævede mange fejlslagne begyndelser og forsøg. Jeg kendte ham ikke personligt, men jeg forestiller mig, at det var det samme for Steve Jobs, og sådan vil det højst sandsynligt også være for dig, når du begiver dig ud for at finde dit ikigai.

Ikigai i praksis: 5 gode tips til ikigai fra aldrende japanere

Hvad gør de så, de aldrende japanere? Hvordan lever de et liv med ikigai, der sætter dem i stand til at være aktive og opleve balance i tilværelsen selv i en meget høj alder? Forfatterne Héctor Garcia og Francesc Miralles rejste i forbindelse med researcharbejdet til deres bog Ikigai til byen Ogimi på den nordlige del af Okinawa. Det er det sted i verden, hvor andelen af mennesker, der er fyldt 100 år er højst i forhold til befolkningens størrelse, og de interviewede en række af byens beboere, især de ældre, for at komme tættere på, hvad ikigai er i praksis.

Spørgsmålet er, hvordan et liv med ikigai former sig i dagligdagen. Hvilke vaner er afgørende? Her kommer en række bud fra de ældste i Ogimi.

• Lad være med at bekymre dig så meget.
• Gør det til en vane at møde andre mennesker (også dem, du ikke kender) med et smil og et åbent hjerte.
• Hold din hjerne i gang – ved at tale med folk og ved for eksempel at spille skak eller den japanske version af skak, shoogi.
• Dyrk dine egne grønsager og spis ”rigtig” mad, uden tilsætningsstoffer.
• Udvikl gode, daglige vaner – som at stå tidligt op om morgenen og komme udendørs hver dag.
• Nyd og vedligehold dine venskaber hele livet.

Der er langt fra Ogimi til Amager, hvor jeg skriver disse linjer, men jeg tænker, at disse råd både er gyldige og fornuftige alle steder i verden. De er heller ikke vanskelige at implementere, for de kræver ikke, at vi skal følge en mærkelig slankekur eller gennemføre en ironman. De kræver blot, at vi holder os i gang, og vi giver os selv lov til at indgå i meningsfulde fællesskaber. Det sidste er et generelt træk ved de blå zoner rundt om i verden – mennesker, der bliver rigtig gamle, indgår i fællesskaber, der giver dem glæde. Vi har alle sammen brug for at være alene fra tid til anden. Det har jeg også, og det er naturligt, men kan vi kombinere det med et fællesskab, i familien, sportsklubben, foreningen eller andet, så har vi et godt grundlag for et langt og aktivt liv. Og for at finde vores ikigai.

Det er en rejse, du kan begive dig ud på

Hvad er dit ikigai? Det er det vigtigste spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvorfor står du op op morgenen?. Måske kan denne tekst give dig inspiration til at gå på opdagelse efter dit eget ikigai. Måske kan du starte med at finde blomstens blade og derfra finde ind til den kerne, der giver dig en dyb og rigtig grund til at stå op om morgenen. Du behøver ikke rejse til Okinawa, men du kan rejse ind i din hverdag, dit job, dine personlige forhold, dine interesser og ind i det, som verden omkring dig efterspørger. Når du finder disse ting, vil dit ikigai forme sig. Derfra bliver livet nemmere, enklere, bedre. God rejse.

Det, der haster

Den alvorlige situation, der opstod lige inden sommerferien. Det, der hastede så meget i oktober. Den sag, du blev nødt til at tage dig af i sidste uge.

Det er der ikke mere, vel?

Det betyder ikke, at de sager er glemt, eller at de ikke var vanskelige. Men på en eller anden måde, fik du dem overstået. Enten blev de klaret, eller også blev de til noget, som du kan leve med.

Det er den vigtige pointe: Det, der haster, bliver ikke ved. Det forsvinder igen.

Tiden er en faktor, der arbejder for os

Mange af os har et anstrengt forhold til begrebet tid. Vi synes, vi har for lidt af den, tiden. Vi har for travlt. Vi tænker, at hvis vi bare fik lidt mere tid, så ville det gå bedre. Så ville vi bedre kunne håndtere det, der haster.

Men tiden kan også være en faktor, der arbejder for os. Uanset om vi er tynget af travlhed på arbejdet, en personlig krise eller måske ligefrem sorg, så er tiden også en ven, der tager os i hånden. Den får ting til at forsvinde. Med tiden går de væk.

Det er ikke det samme som at sige, at det er nemt, når vi står med det, der haster. Det er det ikke. Nogle gange er det bare hårdt, stressende og uoverskueligt. Det skal vi have lov til at føle, at det er, men samtidig er det også noget, vi kan sige til os selv:

Den situation vi står i lige nu, er ikke permanent. Den er et øjeblik, et billede af i dag, og om et år er situationen væk. Så er livet anderledes, måske bedre.

Måske kan det få os til at gå lidt mindre i panik. Måske kan det i højere grad få os til at se det store billede frem for alt det, der lige nu tynger os ned?

Har du et kvarter om dagen?

Det, der er spørgsmålet er, hvilket menneske vi ønsker at blive til. Vi er summen af vores vaner, valg og måder at prioritere tiden på. Bruger vi al vores tid på Facebook og ligegyldige, indholdstomme spil på vores telefon, så bliver vi til Facebook. Vi bliver tømt for indhold, fordybelse, mening.

Det er ikke lige meget, for forskellen på de mennesker vi er i dag, og dem vi bliver til om to, fem eller ti år, består i de ting, vi vælger at bruge tiden på. Mellem øjeblikket lige nu og det punkt, der ligger to, fem eller ti år ude i fremtiden. Det punkt, hvor vi er et andet sted, end hvor vi er i dag. Det er det, vi gør i den mellemliggende tid, der kommer til at gøre forskellen på de to punkter.

I bund og grund er det ligesom at have en opsparing eller at investere i værdipapirer. De handlinger vi vælger at sætte i banken, kommer tilbage, med renter.

Det lille skridt

Hvis vi gerne vil lære at tale spansk, kan vi bruge et kvarter hver dag på at lave nogle udfordrende øvelser på Duolingo. Så er det et sprog, vi kan føre en samtale på om to år. Drømmer vi om at rejse til Patagonien, kan vi droppe den dyre take away kaffe, sige kabel-tv-abonnementet op og lave dal til aftensmad. Vi kan lægge lidt til side hver dag, og om 18 måneder står vi og beundrer Torres del Paine. Vil vi gerne lære at spille klassisk spansk guitar, kan vi hyre en dygtig underviser og øve os et kvarter hver eneste aften. Så kan vi optræde til familiefesten om et år. Det er det, de små skridt kan gøre for os.

Det store spring

Vi kan ikke lave en revolution i dag. Vi kan ikke sætte os i et fly til Patagonien i aften eller tale flydende spansk i morgen. Men vi kan øve os et kvarter i dag, et kvarter i morgen og et kvarter i overmorgen. Vi kan vælge at blive ved. Det er den handling, vi kan foretage os. Det er den måde, vi kan prioritere vores tid på.

Et lille skridt, der bliver taget hver dag, er ikke noget lille skridt. Det ender med at blive til et kæmpespring. Det gør det, hvis du begynder at gå og går et lille stykke hver dag. Så kommer du frem til sidst.

Wabi-sabi: Sådan finder du skønheden i det uperfekte

Vi får at vide, at vi kan gøre tingene lidt bedre. Vi kan løbe lidt hurtigere. Klare præsentationen på jobbet en tand mere effektivt. Vi kan få bedre evalueringer og feedback på det, vi laver. Vores hjem kan blive lidt mere perfekt. Vores tøj lidt smartere. Vi kan styrke vores privatøkonomi. Komme i bedre form.

Artikler i magasiner og blade er fulde af ting, vi kan gøre bedre. Reklamerne siger det til os hele tiden. Chefen fortæller os det. Nogle af tidens mest populære tv-figurer er superhelte i biografer og på Netflix. De er perfekte.

Men tilværelsen er ikke altid perfekt. Nogle gange kommer vi til at knuse et stykke keramik. Vi får rynker omkring øjnene. Det egetræsbord vi sidder og spiser ved, bliver ældre, får ridser og årerne i træet træder tydeligere frem.

Der er en ubalance: På den ene side kravene vi mødes af – eller som vi stiller til os selv – om hele tiden at blive bedre, og på den anden side livet, som det virkelig er: Uperfekt! Fuldt af rynker, knust keramik og årer i træet.

Modgiften til perfekthedskulturen: Wabi-sabi

Den ubalance bliver hurtigt til et pres, men hvordan finder vi en modvægt til dette pres?

Den kan vi finde i Japan, hvor man dyrker et verdenssyn, der hedder wabi-sabi.

Det er en tilgang til livet, der tager udgangspunkt i, at vi accepterer forgængeligheden og det uperfekte. Den handler om at finde skønheden i det, der ikke er perfekt, som er midlertidigt, og som er ukomplet. Det er en æstetik, vi kan dyrke i vores hjem, i forhold til vores krop, men først og fremmest som en tilgang til tilværelsen.

Hvad er wabi-sabi?

Wabi-sabi, som udspringer af den buddhistiske tænkning, er et udtryk, som er svært at oversætte direkte til dansk. Wabi refererer til en følelse af ensom skønhed, som vi for eksempel oplever, når vi opholder os i naturen, eller til den paradoksale skønhed vi kan opleve ved fejl. Som når vi for eksempel reparerer vores knuste keramik, og ender med noget, der er smukkere, end det var før (i Japan er det en hel disciplin: kintsugi, hvor man reparerer knust keramik med en guldpensel).

Sabi kan, afhængigt af konteksten, betyde visne, afkølet eller beskedent eller udtrykt på en anden måde: Skønheden ved at ældes.

Wabi-sabi er, når vi ser blade fra en rose falde ned på jorden om efteråret, kobber der med årene får sin smukke irgrønne farve, smilerynkerne i vores ansigter. Wabi-sabi er glæden ved en simpel frokost eller at sidde ved køkkenvinduet og se ud på regnen.

Hvad wabi-sabi IKKE er

Når vi skal definere et nyt begreb, er det nogle gange nemmere at opstille kontraster og forklare, hvad begrebet ikke er, i kontrast til hvad det er. For wabi-sabi gælder det:

• Asymmetrisk, ikke konformt.
• Beskedent og ydmygt, ikke arrogant eller stolt.
• At lade såvel sine ting som sin krop ældes naturligt, ikke syntetisk eller kunstigt.
• Langsomt, ikke hurtigt.
• Rustikt, ikke poleret.
• Flydende og naturligt, ikke ufleksibelt.
• Nøjsomt, ikke materialistisk.
• De små skridt, ikke de store erklæringer eller udmeldinger.
• Minimalistisk, ikke overdrevent.
• At vokse som menneske, ikke stagnere.
• Uperfekt, ikke perfekt.
• Kvalitet frem for kvantitet.
• Ufærdigt frem for afsluttet.
• Accept af fejl frem for hele tiden at gøre tingene bedre.

Sådan får du mere wabi-sabi i dit eget liv

Listen herover giver dig en god idé om, hvad wabi-sabi er, og hvad det ikke er. Du kan bruge listen både som en overordnet retningsgiver i tilværelsen og på en lang række konkrete ting i hverdagen.

• Dit hjem – gå ikke efter det nye og polerede, men lad tingene have patina. Reparér det, der går i stykker, hold det naturligt og enkelt. Husk, at dit hjem er et sted, hvor du lever, ikke et show room i en boligbutik.
• Dit arbejde – acceptér at vi alle sammen begår fejl, også på jobbet. Tag udgangspunkt i at levere kvalitet og i at vokse frem for at stagnere.
• I forhold til tid – glæd dig over de ting, du har oplevet, find ro i det, du har lige nu frem for at tænke på eller bekymre dig om fremtiden. Det har været en dejlig sommer, nu kommer efterårsregnen. Acceptér årstidernes skiften, tingenes naturlige orden.
• I det du har – wabi-sabi handler ikke om at købe det nyeste modetøj eller i det hele taget at eje en hel masse ting. Vær tilfreds med det, du har, genfind en gammel skjorte i garderobeskabet, stryg den og tag den på.

​

• Ved at blive ældre – skab bånd til andre generationer, både ældre og yngre, og se det som noget helt naturligt, at du bliver ældre, klogere, dygtigere.
• Og ved at være ærlig og uden filter – der er et konstant pres på os, ikke mindst i kraft af de sociale medier, til hele tiden at poste, hvor lykkelige og overskudsagtige vi er. Sådan har vi det bare ikke hele tiden. Vær ærlig, reel, vær dig selv. I længden bliver du lykkeligere af det.
• Nyd de simple ting – hold igen med farverne, det ekstravagante og det overdrevne. Nyd i stedet skønheden i det enkle. At sidde i en god, simpel stol. Drik en kop (japansk) te i en skåret kop. Kig ud ad vinduet.
• Det bittersøde i tilværelsen – der er noget bittersødt i livet, omfavn det! Der var engang, hvor din far eller mor tog dig i sine arme og løftede dig op for sidste gang. Det er et godt minde, men det er på en måde også et trist Det kommer jo aldrig til at ske igen. Anerkend, at tristheden går hånd i hånd med det uafvendelig, og nyd den melankoli det medfører, også kan være en smuk følelse, et minde af stor skønhed.

Den japanske levevis kan inspirere os

I morges stod jeg og så mig selv i spejlet. Jeg så træt ud, ubarberet, spekulerede på hvordan man som 43-årig kan have både rynker og bumser. Den spekulation kan hurtigt føre til en dårlig dag med frustration, irritation og selvbebrejdelser.

Det er på den slags morgener, at wabi-sabi kan hjælpe os. Wabi-sabi kan huske mig på, at det er uforgængeligt, at det er sådan livet er. At det er fint, og jeg faktisk har den skægvækst, jeg drømte om at få, da jeg var 17. Det er et syn på tilværelsen, der får mig til at glædes over den kop kaffe, jeg laver, når jeg er kommet ud fra badeværelset og ned i køkkenet. Det minder mig om, at der er så meget, der er naturligt, at forgængeligheden er et grundvilkår i livet. At vi alle sammen kan finde ro ved at være bevidste om det. At vi kan finde skønheden i det uperfekte.

Kilder:

Vil du læse mere om wabi-sabi, så er det godt at starte her:

Erin Niimi Longhurst (2018): Japonisme ikigai, skovbad, wabi-sabi og meget mere. Harper Life. Find den her. 

Miralles, F. og Garcia, H. (2017) Ikigai – Den hemmelige japanske recept til et langt og lykkeligt liv. People’s Press. Find den her:

Der ligger også en god artikel om, hvordan du kan bruge wabi-sabi-principperne til at indrette dit hjem. Den er lige her. Endelig kan du læse om at tage et skridt ned og droppe det perfekte her.

Slip kontrollen

En lørdag i februar 2019 deltog jeg i en reunion-fest for folk, der havde studeret historie på Københavns Universitet i 1990’erne. Det foregik på Café Helga,  der er arvtageren til cafeen Finderup Lade, hvor en meget stor del af min studietid foregik. Det var der, jeg fik gode venner, mødte min hustru, gennemførte en lang række faglige og sociale projekter, festede, spillede brætspil og i timevis deltog i dybe samtaler om spændende emner. Det er min påstand, at jeg lærte mere i Finderup Lade, end jeg gjorde til forelæsningerne i auditorierne (men jeg var nok heller ikke en særlig god studerende). Det sted betød alt for min identitet og udvikling i mine formative år.

Inden arrangementet i lørdags følte jeg mig nervøs. Altså, man er jo ikke 23 år mere. Man er midaldrende, det hår, der er tilbage, vokser på de forkerte steder, og skjorten strammer mere over maven, end den gjorde i 1998. I modsætning til mange af de andre deltagere i lørdags, har jeg ikke noget fast job, men lever af at skrive, holde foredrage og freelance-undervise. Hvordan ville andre se på en, når man ikke længere var en ung mand med energi og verden for sine fødder?

Slip kontrollen og se, hvad der sker

Hvad der så skete?

Det blev en dejlig oplevelse at se så mange søde mennesker og tale med folk, jeg ikke havde talt med i op til tyve år. Det gjorde mig glad, og det varmede efter en lang uge.

Der skete også noget andet:

Som aftenen skred frem, og der blev langet øl og drinks over bardisken, begyndte vi at slippe kontrollen (jeg tror ikke, at jeg var den eneste, der havde været nervøs før arrangementet). Jeg gjorde en række ting, som jeg ikke havde gjort i årevis. Dansede. Drak shots. Talte af egen lyst med mennesker, jeg ikke plejer at tale med. Gik på et brunt værtshus ud på natten. Sang med på en Lars Lilholt-sang. Sov tre timer natten til søndag.

Det var alt det, jeg ikke plejer at gøre. Det fik mig til at indse, at jeg – og mange andre – lever et meget kontrolleret liv. Måske er det noget, du kan genkende?

Der er ikke noget galt med at passe på sig selv, og man skal selvfølgelig ikke drikke sig fuld hele tiden, men aftenen blev en kontrast til det kontrollerede liv, man fører i dagligdagen.

Og der kom noget ud af det: Jeg havde det sjovt. Jeg nød det. Jeg havde det bedre efter arrangementet, end jeg havde før. Det gjorde mig godt at slippe kontrollen.

Måder, du kan slippe kontrollen på

Heri ligger den grundlæggende pointe.

Der kan ske gode ting for os, når vi slipper kontrollen. Vi kan få sjove, tankevækkende og lærerige oplevelser. Det er oplevelser, vi risikerer at gå glip af, hvis vi aldrig tør slippe kontrollen.

Der er mange måder at gøre det på, og der er ikke nogen af dem, der er mere rigtige end andre. Her får du en liste til, hvad du kan gøre for at slippe kontrollen.

• Lade være med at rydde op.
• Rive en væg ned i dit hjem, slippe lyset ind og se, hvad der sker.
• Sætte dig på et brunt værtshus med nogle gode venner, drikke en masse billige flaskeøl og tale om livet og verden.
• Rejse til et sted, hvor du ikke har været før.
• Spise et insekt.
• Kontakte en offentligt kendt person som du beundrer og stille vedkommende et spørgsmål.
• Rejse til et sted, hvor du ikke har været for.
• Bruge tid sammen med mennesker, der taler et sprog, som du ikke forstår.
• Tage på et mikroeventyr.
• Synge i offentlighed.
• Gå til et netværksmøde hvor du ikke kender en eneste af deltagerne i forvejen.
• Spille noget virkelig høj musik af den slags som anmelderne hader (det kunne for eksempel være Lars Lilholt) og skråle med på sangene med dine lungers fulde kraft.
• Gå i gang med et kreativt projekt – som at skrive en bog, bygge en reol eller male et kæmpe oliemaleri.
• Blive oppe hele natten.
• Sove udendørs – under en stjerneklar vinterhimmel.

Slip kontrollen – og bliv gladere

Du kan utvivlsomt selv finde på mere. Jeg tror heller ikke, at det betyder så meget, hvad du gør. Det er mere det her med en gang i mellem at give dig selv lov til at være irrationel, gøre noget der virker åndssvagt, men som giver dig glæde. Du behøver ikke altid at tænke så meget. Det er okay at give los.

Du kan starte i dag. Slip kontrollen på et enkelt område. Syng. Dans. Gør noget skørt. Tilværelsen vil belønne dig for det.

Retningen i dit liv? Find den på biblioteket

I virkeligheden er det et enkelt spørgsmål:

Hvornår har du det bedst?

Har du det bedst, når du høfligt griner af din chefs klodsede vittigheder, arbejder på et projekt, som du ikke rigtig brænder for, eller når du sidder i trafikken i februars morgenmørke på vej til endnu en dag i trædemøllen?

Eller har du det bedst, når du beskæftiger dig med noget, som du virkelig interesserer dig for? Som du glæder dig til, og som du kan blive så optaget af, at du glemmer alt omkring dig? Som føjer mening, ro og balance til din hverdag?

Kort sagt: Har du det bedst, når du gør det, du føler, du skal, eller når du gør det, som du gerne vil?

Det vi vil, det vi skal

Langt de fleste svarer selvfølgelig det sidste. Vi har det bedst, når vi bruger deres tid på det, som vi gerne vil, fremfor det, som vi føler os forpligtigede til.

Problemet er bare, at det ikke altid er så enkelt. Måske kommer hverdagen til at fylde så meget, at vi glemmer det, vi gerne vil. Der er mødereferater og mails, der skal skrives, madpakker, der skal smøres, huslejer, der skal betales. Vi kommer ind i en rytme, hvor vi gør tingene pr. automatik. Vi har jo travlt og skal skynde os. Derfor glemmer vi at stoppe op og reflektere over, om vi egentlig bruger vores tid på det, der er vigtigt for os.

Det gør vi ikke altid – overvej gerne spørgsmålet på dette billede:

Find din retning i en boghandel eller på et bibliotek

Er du blevet i tvivl om, hvad der er din retning, eller hænger du fast i trædemøllen, så er der her en god, lille øvelse:

Gå ind i en boghandel eller besøg dit lokale bibliotek. Tag dig god tid, gå rundt mellem bøgerne og gør det langsomt. Brug mindst en time. Tag bøgerne op i dine hænder og giv dig tid til at bladre i dem.

Overvej, når timen er gået, hvilke bøger, der har tiltrukket dig mest. Hvad har interesseret dig?

Hvis du er blevet ved med at vende tilbage til hylden med coffee table-bøger om boligindretning og design, skulle du måske overveje at indrette dit hjem på en ny måde – måske endda gøre det til en ny karriere? Gjorde du et længere ophold ved rejsebøgerne om Sydamerika, er det måske tid til at prioritere anderledes, lægge penge til side og begynde at spare op til rejsen til Brasilien. Fandt du interesse i bøgerne om kreative hobbies, er det måske tid til at begynde på et aftenskolekursus eller at tage et kursus i en kreativ hobby, du har lyst til, på en online-platform som Udemy.

Lyt til dig selv, ikke til konventionerne

Øvelsen i boghandelen eller på biblioteket giver dig en god fornemmelse af din retning. Den viser, hvad du i virkeligheden interesserer dig for. Den viser, hvad du vil, fremfor det du skal.

Når du på denne måde begynder at lytte mere til dig selv og mindre til, hvad andre personer eller konventionerne siger, jo mere kommer du til at stimulere dine mentale muskler. Du bliver entusiastisk. Hvis besøget i boghandelen fører til et aftenskolekursus en dag om ugen eller en rejseopsparing, er det ikke sikkert, at dit liv er anderledes i morgen, men du vil være meget bedre på vej.

Det er nemlig dit første skridt. Du har genfundet din begejstring for det, du vil. Jo flere skridt du tager, jo mere begejstring vil du føle. Måske ender det med en helt ny karriere, en flytning, en anden måde at leve på. Den måde at leve på, der er den rigtige for dig.

God tur på biblioteket.

Her er en metode, der giver dig en ny vinkel på din tid

Et døgn har 24 timer. En uge består af 168 timer. Det er fakta, en uomgængelighed som vi ikke kan lave om.

Vi siger ofte, at vi ikke har tid nok. Vi fortæller vores venner, at der er en masse, vi gerne vil nå, gøre eller opleve, men vi gør ikke de ting, fordi vi ikke har tid nok. Det er som om, at ugens 168 timer forsvinder for os, som rindende vand mellem vores fingre.

Et regnestykke der giver en ny vinkel på begrebet tid

Jeg har aldrig været god til matematik, men lad os forsøge os med et lille regnestykke alligevel.

Vi er enige om, at der er 168 timer på en uge, ikke?

Vi antager, at du arbejder 37 timer om ugen.

Måske bruger du 1 time om dagen på transport til og fra arbejde. Det er yderligere 5 timer.

Naturligvis skal du også sove. Vi siger, at du sover 8 timer hver nat, selvom mange sover mindre end det. Det giver endnu 56 timer om ugen.

Så er der forpligtigelserne. Du køber ind, gør rent og laver mad til familien. Lad os sætte det lidt højt til 2 timer om dagen. Det giver 14 timer om ugen.

Hermed har vi noteret de timer, som du har svært ved at flytte på sådan lige fra den ene dag til den anden. Der er naturligvis individuelle forskelle, men for de fleste er det nogenlunde dækkende. Vi har nu de timer, som vi kan sige er obligatoriske eller bundet i forpligtigelser.

Det interessante er, hvilket tal, der kommer frem, når vi lægger tallene sammen. Din tid til arbejde, transport, søvn og de huslige forpligtigelser andrager i alt 112 timer. For en god ordens skyld kan vi tilføje en post, vi kalder diverse, som dækker over mødet i boligforeningen, at du kører din søn til fodbold eller du skal til et møde med banken. Igen regner vi højt, så vi sætter posten diverse til 10 timer. Dermed bliver det samlede tal af dine bundne timer 122 timer.

De timer, der bliver tilbage

Du husker, at ugen indeholder 168 timer? Herefter er regnestykket simpelt, når vi skal finde den tid, der er tilbage.

168 timer minus 122 timer = 46 timer!

​46 timer er det, som vi kan regne med at have til rådighed om ugen til det, vi kan kalde for frie timer. Igen, de fleste tal er sat højt i regnestykket, så der er en god sandsynlighed for, at mange os har mere end 46 frie timer til rådighed om ugen, men lad os bare holde os til dette tal.

Herfra kan man tænke på to måder:

Shit, jeg har kun 46 timer til mig selv, til at dyrke mine interesser og gøre de ting, der føjer mening til min dagligdag. Det er helt vildt, at tiden går så hurtigt, og jeg må skynde mig at slappe af på Facebook, Instagram og Netflix.

Eller:

Hov, 46 timer er da ret meget. Dem kan jeg bruge på oplevelser sammen med de mennesker, der betyder mest for mig. Jeg kan bruge dem på at realisere et kreativt projekt, jeg drømmer om eller på at tage et ekstra arbejde, så jeg kan spare sammen til min drømmerejse.

Der er ikke nogen facitliste til spørgsmålet om, hvad vi tænker om vores tid. Men du kan spørge dig selv, hvordan du vil tænke. Du kan overveje, hvad du vil stille op med din frie tid.

Hvad vil du gøre med dine 46 timer?

Opskriften på held

Har du nogen sinde tænkt?

Hold kæft, hvor er hun heldig!

Eller:

Øv, nu var jeg uheldig IGEN!

Indrømmet, det har jeg. Især det sidste. Jeg har en lang historie med at være uheldig i pengesager, med jobsamtaler, med det fodboldhold jeg holder med, med at spilde kaffe på virkelig upraktiske tidspunkter og med at glemme ting jeg holder af på steder, hvor jeg ikke kan få dem igen (fly til Kathmandu, foredragssale, bænke på banegårdsperroner).

Og samtidig har jeg kunnet se andre være heldige med deres aktieinvesteringer, få et nye og attraktive jobs ved pludseligt opståede tilfældigheder (svineheld!) eller på magisk vis få de ting, de havde glemt tilbage igen.

Øv!

Held er ikke tilfældigt

Forleden dag cyklede jeg gennem København, mens jeg lyttede til den glimrende og anbefalelsesværdige podcast Simplify. Her var der et tankevækkende interview med forfatteren Janice Kaplan, der sammen med Barnaby Marsh netop har udgivet bogen How Luck Happens.

Bogen, der både er baseret på ny forskning og en lang række konkrete eksempler, punkterer myten om, at vi ikke har nogen indflydelse på, om vi er heldige eller ej. Vi har en tendens til at se på held, som noget vi har, eller som noget vi ikke har. Vi tror, at held er noget, der på mystisk vis kan opstå og på lige så mystisk vis kan forsvinde igen.

Ifølge Marsh og Kaplan er det en fejlagtig opfattelse, for held er ikke kun et spørgsmål om … held!

Vi kender situationen, hvor vi er til et middagsselskab. Vi får en mand til bords, som tilfældigvis er ansat i det firma, hvor vi virkelig, virkelig godt tænke os at få et job. Det bliver til en hyggelig snak, kemien er god, og ugen efter skaber vi forbindelse til ham på LinkedIn. Yderligere nogle uger senere fører den kontakt til en samtale i drømmefirmaet, og to måneder senere starter vi i drømmejobbet.

Mange ville sige, at det var held. Kaplan og Marsh hævder, at det er meget mere end det.

Jo, der er et element af tilfældighed i, at vi får netop denne mand til bords, men det er ikke ensbetydende med, at et drømmejob i drømmefirmaet bliver vores. Vi skal vise talent, udfolde vores tanker og visioner, og vi skal kunne tale med ham på en god og meningsfuld måde. Endelig skal vi arbejde hårdt med at følge op på kontakten, ligesom vi i mange år inden middagsselskabet har arbejdet hårdt på at udvikle vores kompetencer, så vi i det hele taget er attraktive at ansætte for det pågældende firma. Alle disse ting spiller ind.

Opskriften på held består af tilfældigheder, talent og hårdt arbejde

Held opstår altså i krydsfeltet mellem tilfældigheder, talent og hårdt arbejde. Jeg er ikke så god til grafik, men jeg har forsøgt at illustrere det på billedet herunder. Det er i det felt, hvor de tre cirkler lapper over hinanden, at held opstår.

Man kan se heldet som en enarmet tyveknægt. Hvis den skal vise tre kirsebær for, at vi får den store gevinst, så øger vi vores sandsynlighed for at få gevinsten, hvis vi kan få de to kirsebær, talent og hårdt arbejde, til at sidde fast. Så er det kun det tredje kirsebær, tilfældigheder, vi skal have til at rulle på plads.

Opskriften på held i praksis

Marsh og Kaplan anviser i deres bog en række konkrete skridt, vi kan tage, hvis vi gerne vil blive mere heldige. De anerkender, at der selvfølgelig er situationer, hvor man bare er uheldig – som hvis jeg bliver mejet ned af en lastbil, når jeg skal cykle en tur senere i dag – men den type uheld er faktisk meget sjældne. I stedet kan vi inden for den ramme, der er i vores normale hverdag faktisk gøre meget for at blive mere heldige.

• Vi kan være vedholdende og passionerede i forhold til vores drømme og ambitioner. Vi skal ikke give op, for det er sjældent i første, men måske i femte, tiende eller tyvende forsøg, at heldet viser sig. Forfatteren John Grisham blev afvist af 28 forlag. Så sendte han et manuskript til det 29. forlag. I dag er hans bøger solgt i mere end 275 millioner eksemplarer i alverdens lande. Heldig? Nej. Vedholdende og passioneret? Ja.

​

• Vi kan placere os selv i situationer og på steder, hvor det er mere sandsynligt, at held opstår. Der er en grund til, at så mange aspirerende skuespillere rejser til Los Angeles. Så er de tættere på Hollywood og på at blive heldige. Hvis de i stedet bosatte sig på Svalbard, ville sandsynligheden for at blive opdaget af en agent eller en producer nok være mindre.
• Vi kan gå imod strømmen. Der er stadig mange håbefulde skuespillere i Los Angeles. For at opnå heldet skal vi have modet til at gøre noget, som de andre ikke gør. Det gjorde højdespringeren Dick Fosbury i 1960’erne, hvor han opfandt sin egen og helt anderledes måde at springe højdespring på. I dag gør alle sådan, men dengang var det nyt, og han vandt en masse medaljer på at gå imod strømmen.
• Vi kan skabe et netværk af bekendte. Vi er mest komfortable i vores tætteste netværk, familie, gode venner og de bedste kolleger, men de bedste muligheder for at opsøge heldet ligger sjældent i vores nærmeste netværk. I forskningen, som Marsh og Kaplan henviser til, kaldes det weak ties, og jo mere vi dyrker disse yderligt liggende bånd, jo større sandsynlighed er der for, at vi bliver heldige. I den forbindelse hjælper det, hvis du er bevidst om, hvilket held du er ude efter.
• Vi kan lave forskellige aktiviteter. Hvis vi hele tiden gør det samme og bevæger os i de samme cirkler, så bliver vilkårene for heldet vanskeligere. Miks tingene i stedet.

Kan vi forebygge uheld?

Et andet spørgsmål, der knytter sig til emnet, er spørgsmålet om, hvorvidt vi kan undgå uheld. Her siger Marsh og Kaplan, at forberedelse er den bedste måde, hvorpå vi kan reducere risikoen for uheld. Vi skal fokusere på det, vi kan påvirke i stedet for at fokusere på vores angst for de ting, som vi ikke kan påvirke. Mange er angste for, at deres fly dratter ned, men det er ikke særlig sandsynligt. I stedet for at fokusere på det usandsynlige kan vi forberede det sandsynlige. Dem, der dør i en ildebrand er måske uheldige, mens dem, der har husket at sætte nye batterier i røgalarmen har forberedt sig. De har så at sige forebygget uheldet.

Der kan også være situationer, hvor uheldet fører nye muligheder med sig. Måske bliver vi fyret på vores job, men det kan på sigt føre til en ny og mere heldig karrierevej. Måske bliver vi forladt af vores partner, er ulykkelige et stykke tid, men så møder vi vores livs kærlighed.

Tankegangen om, hvordan uheld kan føre noget godt med sig er illustreret her:

Vi står på en bakketop. Så rammer uheldet, og vi ryger ned i dalen. Imidlertid er dalen forudsætning for at komme videre, højere op. Til sidst står vi ikke bare på en bakketop, men på en bjergtop, hvor udsigten er strålende, og vi føler os heldige og privilegerede. Det er en god måde at tænke på, når uheldet rammer.

Vil du læse mere om held?

Hvis du vil læse How Luck Happens, kan du finde den her, og hvis du vil lytte til den podcast, der bragte mig på sporet af at planlægge heldet og forebygge uheldet, kan du lytte til den her.

Begge er værd at bruge tid på. Jeg tror ikke, at vi kan være heldige hele tiden. Det er der ikke nogen, der kan. Men måske kan vi gøre noget for at øge vores chancer for en lille smule held i hverdagen. Jeg tror det. Tror du?

Den minimale hverdag

Vi fylder vores dage op til randen – og temmelig ofte lidt over. Vi besvarer mails, smører madpakker til, nedskriver to-do-lister, gennemfører projekter på jobbet, tjekker vores Facebook-feed (lidt for) mange gange, løber en tur, støvsuger, har en briefing med chefen, laver en aftale, drikker kaffe, taler om at i år skal det være anderledes, spiser to kodimagnyler, ser to afsnit af en serie på Netflix, går til et møde, hjælper børnene med lektierne.

Det er for meget. Vi koger over af det. Vi føler os stressede. Vi tænker på alle de ting på vores to-do-liste, som vi ikke har nået.

Vi stresser over det, vi ikke gør i stedet for at glæde os over det, vi gør.

Vi ser en video som denne, og bliver inspirerede og tænker, at vi skal forlade byen, komme ud i naturen og falde til ro.

Så begynder vi også at stresse over det. Over at vi ikke gør det, som vi godt kunne tænke os at gøre, og som vi inderst inde ved, er godt for os. I stedet bliver vi frustrerede og bebrejder os selv, at vi ikke får ændret de vaner eller implementeret de forandringer, der kan gøre vores liv bedre.

Det bliver endnu en stressfaktor i vores maksimale hverdag.

Antidosen til dette liv er den minimale hverdag. Det er den hverdag, hvor vi, som når vi piller et løg, tager lagene af, så vi til sidst står tilbage med det essentielle.

Vi starter med at vælge løbeturen fra. I stedet tager vi cyklen, når vi skal et sted hen. Vi melder afbud til et møde på jobbet med den begrundelse, at vi har et vigtigt projekt, der tilfører arbejdspladsen værdi, som vi skal have gjort færdigt først. Vi dropper Facebook og Netflix. Vi skiller os af med nogle af de ting i vores hjem, som fylder og forstyrrer, men som vi aldrig bruger alligevel. Vi gør én ting ad gangen. Vi siger nej tak til aftaler. Vi laver aftensmad med maksimalt fem ingredienser.

Det, der så sker, er, at vi står tilbage med den minimale hverdag. Vi gør mindre, men til gengæld er det som om, at det vi så gør, det gør vi mere. Med nærvær og med kvalitet – også for de mennesker, som betyder mest for os.

Dermed kommer vi til at trække vejret langsommere, puls og blodtryk falder. Vi oplever hverdagen som mere meningsfuld og mindre stresset. På den måde er det mindste det meste og det bedste, vi kan ønske af vores hverdag.

En vej til mere overskud og mindre stress: Strategisk inkompetence

Lidt for ofte former tilværelsen sig som et endeløst møde med de forventninger, der er til os. Det kan være forventningerne på vores job, i privatlivet med familie og venner eller de forventninger, vi har til os selv.

Forventningerne kan presse og stresse os. Det er som om, at de følger med som en skygge, når vi træder ind ad døren derhjemme efter en lang dag. Vi slipper dem aldrig helt. Forventningerne er altid med os, og jo mere travlt vi har, jo flere af dem skal vi leve op til.

Vi vil gerne kunne det hele, leve op til det hele. Vi vil gerne indfri de forventninger, der er til os, på alle planer.

Vælg strategisk inkompetence i stedet for at være perfekt

Det er selvfølgelig prisværdigt at ville leve op til det hele, men det er også en blindgyde. Det kan ikke lade sig gøre. Vi kan ikke alting. Det er umuligt, men alligevel er det som om, at vi ofte forsøger det.

Den amerikanske forfatter Jon Acuff har lanceret et udtryk, der kan hjælpe os ud af denne blindgyde.

Strategisk inkompetence!

​Udtrykket tager udgangspunkt i et ret simpelt faktum: Der er ingen af os, der har tiden eller kompetencerne til at indfri alle de forventninger, der er til os. Det er umuligt.

Jeg kender det selv: Jeg har en forventning til mig selv om, at jeg skal leve i et pænt og rengjort hjem. Jeg skal have styr på min bogføring i min virksomhed 20 Skridt. Folk forventer, at jeg svarer hurtigt på de mails, de sender mig.

Problemet er bare, at jeg er elendig til de ting. Jeg er elendig til at gøre rent, elendig til bogføring, elendig til at svare hurtigt på digitale henvendelser. I lang tid bebrejdede jeg mig selv disse ting – indtil jeg valgte at være strategisk inkompetent.

Vi skal tillade os selv at være dårlige til noget

I dag erkender jeg åbent, at jeg er dårlig til disse ting, og jeg har ikke nogen planer om at blive bedre til dem. Det er et strategisk valg, jeg har foretaget. Når det gælder rengøring, bogføring og mails, duer jeg ikke. Og det er helt, helt fint – for der er ingen af os, der kan være perfekte til det hele.

Det er bedre at slippe disse ting. Måske kan vi holde helt op med dem? Finde en anden arbejdsfordeling derhjemme? Det har vi gjort med rengøringen. Kan vi spare andre steder, for eksempel ved at afholde os fra take away-mad og i stedet investere i en app eller et andet værktøj, der kan hjælpe? Det har jeg gjort med bogføringen, Kan vi være åbne og ærlige om det, vi ikke kan? Det forsøger jeg med mailen, hvor jeg ofte benytter mig af autosvar og endnu oftere beklager mine sene svar.

Vi kan gøre det enklere. Vi kan vaske vores tøj, men lade være med at stryge det. Vi kan acceptere, at det er okay at være inkompetente på nogle områder. Det kan ligefrem være en gave, for det gør dagligdagen mere enkel.

Sænk overlæggeren

Ud over at vælge nogle forventninger fra anbefaler Jon Acuff også et andet redskab til at tage forventningspresset af os.

Vi kan halvere vores mål.

​Har du indledt 2019 med et mål om at tabe 10 kilo så sæt et nyt mål om at tabe 5. Drømmer du om at spare 2.000, – op hver måned, så start i stedet med 1.000, – (eller mindre). Har du et sideprojekt, hvor du skriver på en bog, og dit mål er, at den skal fylde 400 sider, så sig til dig selv, at det er fint, hvis den bliver på 200 sider.

Derved bliver dine mål realistiske. Med denne dobbelte tilgang til strategisk inkompetence kommer du ikke alene til at have færre mål. Dem, der er tilbage, bliver nemmere at opfylde. Med få og små mål kommer du et nyt sted hen. Et sted, hvor du rent faktisk kan indfri forventningerne.

Læs mere om strategisk inkompetence i Jon Acuffs bog Finish

Disse tanker baserer sig som nævnt på forfatteren Jon Acuff, der udfolder begrebet strategisk inkompetence i sin bog Finish. Den handler om, hvordan vi får gjort tingene færdige, om at gøre op med trangen til perfektion og om at undgå at havne i forventningernes blindgyde. Acuff har en række sigende eksempler, og henviser også til en række forskningsresultater, der understøtter hans grundlæggende pointe.

Hvis vi vil have gjort vores ting færdige og trives uden forventningspres og stress, så handler det dels om at kunne lide det, vi gør, dels om at droppe tanken om at alting skal være perfekt. Derfra kan vi omfavne den strategiske inkompetence, halvere vores mål og få det bedre.

Det synes jeg er en god pointe at tage med ud i vinteren. Der er så at sige en inkompetent vej, vi kan tage på vejen mod mere overskud og mindre stress. Metoden er enkel og er bundet i disse principper:

1) At fokusere på det, vi kan lide.

2) Acceptere, at der er ting, vi er inkompetente til.

3) Halvere vores mål.

Det er en opskrift. En køreplan, vi kan følge. Du kan tænke over det. Hvordan vil du være inkompetent i dag?

Tænkeuger: En vej til fordybelse og mening

Microsofts grundlægger, den amerikanske iværksætter, filantrop og rigmand, Bill Gates, har en interessant vane: To gange om året isolerer han sig fuldkommen fra omverdenen og gennemfører det, han kalder for tænkeuger.

Bill Gates’ tænkeuger foregår i en hytte, der ligger i en skov i det nordvestlige USA. Her er han isoleret fra internet, familie, venner og medarbejdere. Den eneste person han møder, er en medhjælper, der to gange om dagen kommer forbi med et simpelt måltid til ham. Ellers er han alene.

Disse tænkeuger involverer en hel masse læsning af gode, relevante bøger. Endvidere involverer ugerne en masse tænkning, som han nedfælder i notater, og som bliver til konkrete ideer, som han kan bringe videre til sin virksomhed, sit arbejdsliv og til sit personlige liv. Du kan læse lidt mere om hans tænkeuger i denne engelsksprogede artikel.

Hvad hvis vi alle havde en tænkeuge?

Man kan mene meget om Microsoft, milliardærer og multinationale virksomheder, men jeg kan utrolig godt lide tanken om disse tænkeuger. Der er flere eksempler på, hvordan Bill Gates i disse tænkeuger er nået frem til ideer og indsigter, der har betydning for den måde, vi alle sammen bruger teknologi på. Det viser potentialet i, hvad der kan ske, hvis vi giver os selv lov til at arbejde dybt og fokuseret. Alt for ofte gør vi det modsatte: Vi tænker og arbejder overfladisk og distraheret.

Jeg har derfor en vision for 2019, som jeg gerne vil bringe til torvs. Der skal jo snart være folketingsvalg, og hvis der er en politiker, der læser med, er der her en idé lige til at tage med i valgkampen!

Gør to årlige tænkeuger obligatoriske for alle danskere – på statens regning!

Tænk, hvor meget mindre stressede folk ville blive! Tænk, hvor mange gode ideer til gavn for fællesskabet sådanne tænkeuger kunne generere! Tænk, hvordan vi alle sammen ville kunne falde til ro og få vores tanker på plads!

Det ville være godt for den enkelte, for virksomheder og offentlige institutioner, for hele vores fællesskab.

Hvis du gerne vil lave en tænkeuge – men finder det svært i en travl hverdag

Indrømmet, det er en idé, der naturligvis aldrig bliver til noget. Man vil sige, at det er urealistisk, for dyrt, at staten ikke skal bestemme over folks tid. Den slags argumenter. Det betyder bare ikke, at ideen er dårlig, eller at vi ikke hver især kan lade os inspirere af den.

Imidlertid kan vi ikke alle sammen gøre ligesom Bill Gates. Måske har vi ikke lige en hytte i en skov tæt ved Stillehavet, måske kan vi ikke tage en uge fri. Der er aftaler og forpligtigelser. Jeg tror, vi – i hvert fald i en periode – kan rydde ud i de forpligtigelser, så vi får tid til at tænke, men det kan måske ikke lade sig gøre 100 %. Hvad gør man så?

Kan du ikke låne et sommerhus og isolere dig i næste uge, så er der her en række ideer til, hvordan du kan forene konceptet om en tænkeuge med en dansk hverdag.

Ideer til at tænke i en travl hverdag

• Start med at holde en tænkeweekend, hvis muligt et andet sted end i dit hjem. Læs bøger, tag notater, gå ture og få ideer til din tilværelse i 2019.
• Stå op klokken 5 hver morgen og brug to timer på at læse og tænke, inden du går i gang med dagens dont.
• Spørg dig selv, hvad der er det vildt vigtige i dit liv. Sid ved et skrivebord nogle timer en aften, drik et glas portvin, lyt til god musik og skriv et svar på dette spørgsmål. Det må gerne fylde nogle sider. Skriv i hånden.
• Tag en uges pause fra de sociale medier. Det kan du altid gøre, det er blot at beslutte at gøre det, også selvom det er blevet en vane.
• Find et nyt sted at tænke. Ofte får vi ideer og tænker nye tanker, når vi løsrives fra det vante. Kan du flytte til et andet skrivebord på jobbet eller sætte dig et andet sted i kantinen? Kan du tilbringe nogle timer på læsepladserne på dit lokale bibliotek i stedet for sofaen derhjemme?
• Tal med dine nærmeste om at du gerne vil isolere dig en uge. Kan det ikke lade sig gøre, så aftal, at du gør det hver aften i en uge.
• Find eller køb 4 gode fagbøger som du sætter dig for, at du vil læse inden januars udgang. Skriv 2-3 sider om hver bog, hvor du opsummerer de vigtigste pointer, og også skriver hvordan du vil tage den viden, du har tilegnet dig med ud i din hverdag. Print det, du har skrevet, ud og sæt det i en mappe, du kalder for TANKER.

Prioriter fordybelsen

Jeg stødte for første gang på Bill Gates’ tænkeuger, da jeg læste Cal Newports bog Deep Work, som er inspirerende og anbefalelsesværdig. Du kan også læse om det danske udtryk dybt arbejde i bogen Slow living – sænk tempoet og lev et liv med mening, hvor der er et essay om netop dette emne.

I en tid som mange af os oplever, som hastig, forvirrende og kompleks, tror jeg mange af os kan have stor glæde af at tænke og fordybe os lidt mere. Måske er en tænkeuge ikke til at realisere lige i morgen tidlig, men måske kan du gøre dagen i dag til din tænkedag? Jeg tror ikke, at du vil fortryde det.

Kørt fast? Sådan kommer du fri

Har du det nogle gange sådan, at du føler dig som en lastbil kørt fast i noget mudder? Lige meget, hvor hårdt, du træder på speederen, så kommer du ingen vegne. Du prøver at bryde dødvandet, men travlheden i hverdagen gør, at hjulene bare drejer og drejer, uden at køretøjet flytter sig.

Vi står stille, er kørt fast i trædemøllen. Vi tager på arbejde, løber hurtigere, men kommer ikke ud af stedet.

Så siger vi til os selv, at det skal blive bedre. Næste uge, efter jul, til sommer vil vi komme i form, skifte spor i karrieren, forløse vores kreative potentiale, rejse til et varmt og spændende sted…

Men når næste uge kommer, nytåret med dets fortsætter eller sommerferien er en realitet, så finder vi ud af, at vi stadig er kørt fast. Det bliver ikke anderledes. Vi siger, at vi gerne vil, men vi sidder stadig der, i mudderet.

Vi vil for meget

Når denne situation opstår, skyldes det måske, at vi vil for meget. Vi vil ikke bare op af mudderet og køre videre, vi vil også ud på motorvejen og ud i overhalingsbanen. Det vil vi måske, fordi vi lever i en kultur, hvor det handler om at præstere og blive set. Vi skal i form, blive forfremmet, have et lækkert hjem, lave noget spændende hver lørdag og helst skynde os at lægge det hele på Instagram og Facebook.

Men når vi først er der, nede i mudderet hvor vi føler os kørt fast, så er det alt for ambitiøst at tænke sådan. Så vil vi for meget, og vi giver op, inden vi kommer i gang. Vi bliver nede i mudderet.

Hvad vi i stedet bør gøre, er, at tage de små og enkle skridt, der kan hjælp os op fra den fastkørte situation. Vi skal glemme overhalingsbanen, men måske kan vi tage et lille skridt, der gør, at vi ikke længere står i mudder til hofterne, men til knæene. Så kan vi tage et skridt mere, der betyder, at vi ikke længere står i mudder til knæene, men til anklerne. Med endnu et skridt står vi måske med mudderet under vores fodsåler.

Derfra kan vi begynde at gå.

De små ting, du kan gøre, når du er kørt fast

Det handler altså om de små skridt, som ikke skal være større, end at vi er 100 % sikre på, at vi kan tage dem. Gennem disse skridt, kan vi finde ny inspiration og dermed komme ud af den situation, hvor vi føler os kørt fast.

• Tag et skridt tilbage. Overvej, hvorfor du føler dig kørt fast. Hvad er det, der mangler? Skriv dine svar ned i en sort notesbog. Jeg skriver selv i notesbøger hver eneste dag, og det hjælper mig enormt.
• Lav en ugebegivenhed. Sæt et par timer af til dig selv om ugen. Besøg et museum, en dyrehandel, en kirke, et bibliotek, du ikke har besøgt før. Befinder vis os i mudderet, skyldes det ofte, at vi mangler ny inspiration og nye input. Det får du med en ugebegivenhed.

​

• Drik rødvin med dine venner. Når vi er kørt fast, har vi ofte lyst til at begrave os under en dyne og se Netflix, men det er det modsatte, vi har brug for. At komme ud, se andre, lette tankerne.
• Du kan også rydde op og flytte om derhjemme. Nej, måske ikke i hele dit hjem, men i et hjørne af det, eller i et enkelt værelse. Giv gulvet en gang brun sæbe, og nyd den friskhed og energi, det giver.
• Gå en tur i skoven. At komme ud i naturen og lytte til fuglene er noget af det bedste, vi kan gøre for os selv. Når vi kommer hjem igen, føler vi os mindre kørt fast.
• Hold fri en uge. Få en pause fra arbejdslivet, læg ikke for mange planer, men sørg for at komme ud af døren hver dag. Måske koster det dig penge, men det er nogen af de bedste penge, du overhovedet kan bruge.
• Læs en inspirerende bog. Lad den sædvanlige bestseller-krimi ligge, men vælg en der giver dig vitaminer til hjernen og udfordrer din tankegang. Du behøver ikke være enig i alt, hvad der står i bogen, men det er vildt vigtigt, at vi tør udfordre vores konventionelle måde at tænke på. Det gør jeg selv, og nogle gange gør det hele forskellen. Denne blog, som du sidder og læser lige nu, ville ikke eksistere, hvis det ikke var fordi, jeg tilbage i påsken 2011 læste denne bog.
• Planlæg en rejse. Dyr eller billig, kort eller lang, det er ikke det afgørende. Alene det at tænke på at der kommer til at ske noget spændende, at du ikke skal blive ved med at være i denne fastkørte situation, er enormt oplivende. I september 2017 købte jeg flybilletter til sommerferien 2018 sammen med min familie, og alene tanken om at vi har den rejse at se frem til, er opmuntrende når vinteren er lang og mørk.

Du kan starte med et enkelt skridt

Punkterne herover viser, at der er noget, som vi faktisk kan gøre, når vi føler os kørt fast. Og vi behøver ikke at gøre det hele. Du kan starte med at vælge et af punkterne og gøre det allerede i dag. Hvis du vil op af mudderet, er det dit første, lille skridt, der kan komme til at gøre hele forskellen.

39 ideer til simple living

Hvor mange gange har vi ikke sagt det, også i denne bog?

Hvis bare jeg kunne leve et enkelt liv.

Vi føler os overvældede, måske endda stressede. Vi ved ikke, hvor vi skal begynde, eller hvor vi skal slutte. Det er som om, at der er for meget af det hele.

Hvis nu vi bare kunne få ryddet op, fysisk, mentalt, digitalt. Hvis vi kunne koncentrere os om et enkelt projekt ad gangen på vores arbejde. Hvis vi kunne træde ind i et enkelt hjem uden rod, når vi kom hjem om eftermiddagen. Hvis vi kunne åbne en skydedør og træde ud på en terrasse, se ud over havet og mærke blæsten i vores ansigt. Hvis vi kunne tage et glas vin, spise et enkelt måltid, bestående af blot tre, men gode råvarer.

Så ville vores liv være nemmere, mere enkelt, bedre.

Simple living kan godt lade sig gøre

Selvom vi kender retningen, så er det som om, at vi har svært ved det. Hverdagen spænder ben for os, og vi mangler overskud til at tage de første, vigtige skridt i retning af et enkelt liv. Simple living bliver noget, som mange af os siger, at vi gerne vil, snarere end at det er noget, vi gør.

Det kan der være mange grunde til. Vi lever i en kultur, hvor vi bliver opdraget til, at vi hele tiden skal have mere, af det hele. Det er det stik modsatte af grundtanken i simple living, der netop går ud på at vi skal gøre mindre, have færre, men gode ting i vores liv. Vi tænker, at vi vil leve enkelt, men vi kører endnu en tur i supermarkedet. Det er som om, at det aldrig holder op.

39 ideer til simple living

Herunder får du til sidst 39 bud på simple living, der er konkrete og til at gå til. Det er ikke bud, hvor du behøver at være yoga-ekspert eller at bo i Californien. Det er ting, du kan gøre i din hverdag, også når det er november, og regnen siler ned. Der er ikke copyright på ideerne eller på denne tekst i det hele taget, så du må meget gerne dele dem med alle dem, du tænker vil få glæde af et leve et mere enkelt liv. De 39 ideer er baseret på tankerne i bogen Slow living – sænk tempoet og lev et liv med mening, men kan sagtens læses selvstændigt. Du kan også tilmelde dig Søndagslisten, hvor du hver søndag morgen får en tekst fra mig, der handler om det enkle og langsomme liv.

1) Skriv en liste med de 4-5 vigtigste ting i dit liv

Bryg en god kop kaffe eller te, lyt Beethovens violinkoncert og sæt dig til rette med en notesbog og en kuglepen. Skriv en liste over alt, hvad du gør i dit liv. Alt det, som dine dage, uger, måneder og år består af. Det bliver en lang liste, og det er din gamle liste. Begynd derefter at strege de ting ud på listen, som du føler er mindre vigtige for dig. Bliv ved indtil der kun er 4-5 punkter tilbage på listen – de punkter, der er de vigtigste for dig. Skriv dem på en side for sig. Det er din nye liste. Hæng den op et sted, der er synligt i dit hjem. Den vil tjene dig som en påmindelse, når du går i gang med at leve et mere simpelt liv. Du kan få mere inspiration til metoden ved at læse her.

2) Hvad er dit hvorfor?

Man skulle tro, at et liv med simple living er et nemt liv. Det er det også på mange måder, men vejen fra der, hvor du er i dag og hen til et enkelt liv, er på ingen måde nem. Den er stenet, og for de fleste er den fuld af tilbageslag og udfordringer. Hvis du begiver dig ind på den vej, der fører til et mere enkelt liv, så kommer du i modvind. Det gør du, fordi du går op imod den fremherskende kultur, der dikterer, at vi hele tiden skal have mere. Du står stærkere imod denne kultur – og vær ikke i tvivl om at jeg synes, at det er det helt rigtige at stå imod – hvis, du har gjort op med dig selv, hvorfor du gerne vil leve et enkelt liv. Stil derfor dig selv dette spørgsmål: Hvorfor vil du gerne leve et liv med simple living? Dit svar er dit hvorfor, og det er en stærk motivationsfaktor, når modvinden melder sig. Husk dit hvorfor, når de materialistiske fristelser melder sig.

3) Skab rytme i dine gøremål

Hvis du vil hjælpe en enkel livsstil på vej, så er noget af det bedste, du kan gøre at lave en rytme for dine praktiske gøremål. Det kan eksempelvis være tøjvask hver søndag morgen, betale regninger hver anden mandag morgen, rydde op i depotrummet den første lørdag i hver måned og så videre. Vurdér, hvor dine behov er størst, og skab derefter en rytme ved at gøre disse ting på faste tidspunkter og helst kun en gang om ugen. Det bliver mere overskueligt, og det sparer dig tid. Mentalt kan det også bidrage til at klare hjernen, for du behøver ikke længere gå at tænke på, hvornår du skal betale regninger. Du ved, at du klarer det på mandag.

4) Flyt til noget mindre

Det her er måske den mest drastiske af de 39 ideer, men det er nok den, der kan gøre den allerstørste forskel for dig. Der er nemlig mange fordele ved at flytte til noget mindre, end det du har i dag. Du vil få brug for færre møbler og færre ting, ligesom du kommer til at slippe med en billigere husleje. Et mindre hjem betyder også, at du typisk kommer til at bruge færre penge på vand, varme og elektricitet. Der er færre kvadratmeter at rydde op og gøre rent i. Det betyder, at du ikke alene styrker din økonomi ved at flytte til et mindre hjem, du får også mere tid. Tiden og de ekstra penge kan du bruge på det, som betyder mest og er mest meningsfuldt for dig. Måske tænker du, at du har en masse ting i dit hjem, som der ikke vil være plads til i et mindre hjem, men overvej, hvad du i virkeligheden har brug for. Måske kan du finde inspiration i tiny house-bevægelsen, som har sit udspring i USA, men som i højere og højere grad vinder indpas i Danmark – se bare her.

5) Gør op med dine indkøbs- og shoppingvaner

Vi er tilbøjelige til at tænke, at måden vi køber ind på er uafvendelig. At vi skal have en ny frakke, når det bliver vinter. At vores køleskab skal fyldes til weekenden hver eneste fredag. Det skal vi ikke, og der er ikke noget, der er uafvendeligt. Hvis du vil leve et enkelt liv, er det vigtigt, at du tør udfordre dine egne vaner – også selvom det er svært. Du behøver ikke de nyste gadgets eller lave aftensmad ud fra avancerede opskrifter med en masse ingredienser. Det kan godt lade sig gøre at gøre op med dine indgroede shoppingvaner og i stedet leve enkelt, men godt. Vil du gerne blive klogere på, hvordan vaner fungerer, og hvordan du udvikler nye og bedre vaner, er Vanens magt en fremragende bog.

6) Begræns dine kommunikationskanaler

Engang sendte vi breve, så kom der e-mails, og i dag har mange af os et utal af kanaler, vi anvender til kommunikation. Vi skriver ikke breve mere (hvilket jeg synes er en skam), men til gengæld kommunikerer vi både på vores private mail og vores arbejdsmail (og mange af os har endda endnu flere mailadresser), på Messenger, på Instagram, på LinkedIn, på sms, via vores Facebookfeed og en række andre sociale medier. Det er uoverskueligt og stressende, og det har ikke en døjt med simple living at gøre! Skær ned på antallet af dine kommunikationskanaler – hav de absolut nødvendige og drop resten. Husk dig selv på, at jorden ikke går under, selvom du ikke lige får besvaret en besked på Messenger, tværtimod.

7) Dosér dit nyhedsindtag

I forlængelse af idé nummer 5 er der også god grund til, at du gør op med dit medieforbrug. Engang talte vi om den industrielle revolution, men i dag lever vi i informationsrevolutionen. Mængden af information, der er tilgængelig for os, er uoverskuelig. Der er ikke bare aviser, blade og traditionelle nyheder i fjernsynet, men der er også en enorm underskov af podcasts, hjemmesider, mailtjenester og sociale medier, hvorfra vi får information, nyheder og underholdning. Ofte bliver vi ikke klogere, men mere forvirrede og nogle gange endda deprimerede af dette overbud af information. Skær det meste væk, hold dig til at læse en enkelt seriøs avis eller et tidsskrift som Time Magazine for at finde ud af, hvad der foregår i verden, og som får dig til at reflektere over tingene. Hør et par gange om måneden en god podcast eller gå forbi et bibliotek for at læse andre aviser og magasiner end det, du normalt foretrækker. På den måde får du serveret flere vinkler på verdens tilstand, og det er altid sundt at høre.

8) Lav en morgenrutine

Jeg vågner som regel tidligt, før min hustru og Cecilie og Mikkel, der er 7 og 9 år. Så lister jeg ned i køkkenet i stueetagen og tænder for elkedlen. Jeg laver en kop kaffe, en skål med skyr, økologisk honning og rugbrødsdrys. Så tager jeg et par høretelefoner på og hører klassisk musik eller musik fra calm.com (og en sjælden gang, hvis humøret er til det, den her plade med Tom Waits. Så sætter jeg mig ved vores spisebord og giver mig til at skrive. Det gør jeg enten i min dagbog, min Bullet Journal eller på manuskriptet til en ny bog. Sådan sidder jeg som regel en times tid, inden resten af familien vågner. Det gør jeg hver dag, året rundt, også juleaften og ved fødselsdage. Det er min morgenrutine, der giver en ro, en balance og en produktivitet, jeg tager med mig ud i resten af dagen. Den er enkel, og jeg er ikke i tvivl om, hvad jeg skal gøre, når jeg vågner, for det sidder alt sammen på rygraden. Din morgenrutine kan meget vel være en helt anden, og indeholde motion, yoga, kreative projekter, madlavning, læsning, meditation eller noget syvende. Der er ikke nogen forkert morgenrutine eller nogen rigtig morgenrutine. Det er rutinen i sig selv, der er vigtig, og det handler om at finde den rutine, der er den rigtige for dig.

9) Fald ned inden du går i seng

På samme måde som en morgenrutine giver dig en god start på dagen, er det også vigtigt, at du får rundet din dag af på en meningsfuld måde. Det er det først og fremmest, fordi det har betydning for din søvn, og en god søvn betyder meget for dit helbred og velvære, både fysisk og psykisk. Som nævnt er det ikke nogen nem proces at gå fra et kompliceret til et enkelt liv, og jo bedre du sover, jo flere kræfter vil du have. Vælg derfor en aftenrutine, der er enkel og overskuelig, og som giver dig ro, inden du skal sove. Det kan være noget så simpelt som at slukke for alle skærme mindst en time, før du skal sove og altid læse skønlitteratur, inden du lukker øjnene, men vælg den rutine, der giver mest mening for dig.

10) Læs Marie Kondos bog ”Magisk oprydning”

Der er et væld af bøger, blogs og hjemmesider, der handler om at rydde op, om simple living og om at skabe et mere overskueligt hjem. Det er faktisk ikke særlig simple living-agtigt, for kan det virkelig passe, at man skal købe ti bøger for at komme i gang med et enkelt liv? Selvfølgelig ikke! Det er nok at læse en enkelt, og der er ikke nogen bog om oprydning, der er bedre end japanske Marie Kondos Magisk oprydning. Der er en grund til, at den har været vildt populær, og er blevet en international bestseller. Det er ganske enkelt en god bog. Samtidig er dens overordnede tilgang til oprydning, til vores hjem og til tilværelsen i det hele taget både enkel og rigtig: Vi skal omgive os med de ting, der giver os mening og glæde og skille os af med resten. Det passer godt til simple living-livsstilen, og Kondos bog har hjulpet mange til et liv, der ikke bare er mere enkelt, men slet og ret bedre. Du finder bogen her.

11) Forær halvdelen af dit tøj væk

Hånden på hjertet: Hvor meget tøj har du, og hvor meget tøj bruger du? Der er helt sikkert forskel på de to ting. Det er der ikke noget forkert ved, for det betyder bare, at du er ligesom alle andre moderne mennesker. Imidlertid er der ikke rigtig nogen grund til, at du har en masse tøj liggende, som du aldrig bruger. Der er helt sikkert andre, der kan få glæde af det tøj, du ikke bruger, så du kan overveje at sælge det eller aflevere det i den nærmeste tøjcontainer. Spørgsmålet er så, hvor meget tøj du skal skille dig af med? En god tommelfingerregel er halvdelen af dit tøj. Det sikrer, at du stadig vil have tøj på kroppen til alle fire årstider, at du stadig har noget at vælge imellem, men at du ikke har en masse unødvendigt tøj hængende i garderobeskabet.

12) Find en plads til det hele

Når vi havner i situationer, hvor tingene føles komplicerede og bare for meget, skyldes det ofte, at vi har mere, end vi kan rumme. Det gælder både i konkret, fysisk forstand – som for eksempel hvis vi har flere ting i vores hjem, end vi har plads til – men det kan også gælde i mere overført betydning. Måske har vi for mange opgaver på arbejdet, og vi har svært ved at overskue, hvilken rækkefølge vi skal udføre opgaverne i, eller vi har lavet en lang to-do-liste, som vi aldrig kommer til bunds i. Uanset hvad der er årsagen, er det et godt princip at finde plads til det hele. I dit hjem betyder det, at hver enkelt ting har sin plads, at du altid ved, hvor du skal placere tingene, så de ikke kommer til at fylde eller forstyrre. Tænk på samme måde på, hvad der fylder og forstyrrer på dit arbejde og find en plads til disse opgaver. Det kan konkret være, at du kigger på din kalender og finder et tidspunkt, hvor du løser disse specifikke opgaver. Det er ikke sikkert, at det bliver i dag eller i morgen, men nu har du fundet en plads til dem, og så behøver de ikke at fylde så meget mentalt hos dig.

13) Red din seng hver morgen og ryd dit skrivebord hver aften

Jeg har to enkle simple living-vaner, som hjælper mig i hverdagen. Den ene vane er, at jeg hver eftermiddag eller aften rydder mit skrivebord, inden jeg afslutter dagens arbejde. Det er demotiverende og hæmmer produktiviteten, hvis man skal starte en ny dags arbejde med at rydde op i gårsdagens bunker. Derfor er det vigtigt at have en ”nedlukningsproces” inden dagens afslutning, og den består for mit vedkommende i, at jeg sørger for mit arbejdsbord er ryddet, tomt og klart til nye ideer den følgende dag, Den anden vane består i, at jeg redder min seng hver morgen. Det gør jeg altid, og det er altså ret vildt, hvordan et soveværelse kan ændre udtryk fra rodet og uoverskueligt til roligt og balanceret, ved at man hver morgen bruger 45 sekunder på at redde sin seng. Prøv i en uge at gøre disse to enkle ting og mærk hvilken forskel, det gør for dig.

14) Sig nej til gratis ting

I dag kan du dårligt gå gennem en gågade, et indkøbscenter, et supermarked eller din indbakke uden at få tilbudt et eller andet, der er gratis. Det lyder jo fristende, men hvis du vil leve et simpelt liv, er det bedre at gøre det til et princip at sige nej til gratis ting. Hvorfor så det? Fordi når virksomheder, uanset om de er store eller små, tilbyder dig gratis ting, så gør de det, fordi de efterfølgende har en forventning om at sælge dig noget. Det er en effektiv markedsføringsstrategi, men den gør simple living mere vanskelig, for du bliver forpligtet økonomisk, og du får fyldt flere ting i dit hjem, som du ikke har brug for. Derudover er de ting, du bliver tilbudt gratis i langt de fleste tilfælde junk. Billigt produceret tingeltangel og ragelse eller usunde fødevarer, som hverken gør verden mere bæredygtig eller dit liv mere enkelt. Sig nej tak, hver gang.

15) Opsig dit kabel-tv og andre dyre abonnementer

En vigtig del af rejsen fra et kompliceret til et enkelt liv er at have fokus på dine udgifter. Jo færre udgifter du har, jo bedre forudsætninger får du for at arbejde mindre, leve mere og gøre de ting, som du finder meningsfulde. Der er mange måder at spare på, men et godt sted at starte er ved at kaste et kritisk blik på dine løbende udgifter til kabel-tv, streamingtjenester, magasiner, måltidskasser og andre typer abonnementer. Noget af det første jeg gjorde, da jeg tilbage i 2014 valgte at sige mit faste job op for i stedet at leve et enkelt og langsomt liv, var at opsige mit abonnement på Euroman. Det er ikke fordi, at jeg synes, at Euroman er et dårligt magasin, men der var noget symbolsk og frigørende over handlingen. Jeg sparede en udgift, havde en ting mindre i mit hjem og fik mere tid til at læse andre ting. Siden har vi i min familie også opsagt kabel-tv og andre abonnementer, og det giver luft på flere planer. Du kan gøre det samme, så du også oplever, at sådanne opsigelser kan være symbolske og frigørende. Du kan starte i dag med at sige det første abonnement op.

16) Gå på biblioteket

Når du nu har opsagt abonnementer, hvad kan du så gøre i stedet? En enkel og god løsning er at besøge dit lokale bibliotek lidt oftere. Her er der ikke bare et væld af gode bøger, du kan låne, men du kan også læse aviser og tidsskrifter lige så meget, som du overhovedet lyster. Mange biblioteker er i dag indrettet sådan, at der er hyggelige og gode steder, hvor man kan sidde og læse eller få arbejde fra hånden – og endda få god kaffe samtidig. Bibliotekerne har også gratis og stabil wifi, så du kan overveje at opsige dit internetabonnement og så i stedet kun gå på nettet, når du er på biblioteket. Det vil spare dig både tid og penge.

17) Gå dine køkkenskuffer og køkkenskabe igennem

De der krydderier, der har gemt sig på en hylde siden 2013? Den der skål, du fik foræret af en tante til din seneste runde fødselsdag, men som du aldrig har brugt? Plastikboksene til madopbevaring, hvor lågene forsvandt i forbindelse med en skovtur i 2016? Brødmaskinen, du aldrig har brugt, fordi du fandt ud af, at du godt kan lide at ælte en dej med dine hænder. De fire grydeskeer, du har liggende? Lad en enkelt grydeske blive tilbage og smid det andet ud.

18) Hold dine bordflader og gulve tomme og rene

Hvad gør vi, når skuffer og skabe bliver så overfyldte, at der ikke er mere plads i dem? Så tager vi de tomme flader i brug, typisk borde, vindueskarme og gulve. Vi lægger en stabel bøger og noget af børnenes legetøj på gulvet, fordi vi ikke kan finde plads andre steder. Vi placerer en stak papirer i vindueskarmen. Vi lader kaffedåser og krydderikrukker stå på køkkenbordspladen, for køkkenskabene er fyldt til bristepunktet. Det er uholdbart. Vores hjem kommer på den måde til at virke rodet, stablerne på borde og gulve kommer til at samle en masse støv, og det bliver vanskeligere at gøre rent. Gør det i stedet til et enkelt, men gennemgående princip i dit hjem, at der ikke skal ligge ting på gulve og bordflader. Mangler du plads i dine skuffer og skabe, så start med at rydde op i dem og skab den nødvendige plads ved at smide ud og forære ting væk. Derefter kan du flytte ting fra gulve og bordflader ind i skabe og skuffer, og du star tilbage med et enkelt og mere overskueligt hjem.

19) Sælg de ting du ikke bruger på Den Blå Avis

Simple living handler først og fremmest om, at du får ro og overskud til at fokusere på de få, men vigtige ting i livet. Det handler om at skille det uvæsentlige fra det væsentlige og leve et liv med tid og plads til det, der er meningsfuldt for dig. For mange er en del af det at skille sig af med de unødige ting, der tynger både fysisk og mentalt. I så fald vil du få en del ting til overs, som du ikke længere har brug for. Dem kan du sælge på Den Blå Avis. Det gør dig næppe til millionær, men det kan være en god begyndelse, der giver starthjælp til dit nye, enkle liv. Det er nemt at sælge på Den Blå Avis (husk at tage billeder af det, du vil sælge – det virker bedst), men du kan også overveje, om der er grupper på Facebook, hvor du kan sælge, og som specifikt er rettet mod det lokalområde, du bor i.

20) Hold igen med farverne i dit hjem

Ja, det er fristende at sætte kulør på tilværelsen og male dine vægge kanariegule, men simple living er ikke et spørgsmål om at råbe højt. Det er bedre at ramme en stemning af noget enkelt, lyst og roligt end at følge en hastig indskydelse. Få inspiration til hvad lyse og afdæmpede farver kan gøre for dit nye, minimalistiske hjem her.

21) Drik vand

Jovist, der er masser af avancerede slags kaffe, chai latte, energidrikke og smoothies i alle regnbuens farver. Disse drikke er ikke onde i sig selv, men de er komplicerede at lave og dyre at købe. Ingen af delene rimer særlig godt på simple living. Derimod er der rigeligt af et alternativ, der både er sundt, billigt og fås i rigelige mængder: Vand! Gør vand til grundbestanddelen i det, du drikker i hverdagen, og du gør noget godt for både din økonomi og din sundhed. Selv drikker jeg på hverdage to ting: Sort kaffe og vand fra vandhanen. Alt andet gemmer jeg til festlige lejligheder eller hyggelige weekendtimer med min hustru og børnene. Det har også den fordel, at jeg undgår muligheds-stress ved at skulle vælge mellem de utallige typer af drikkevarer, der er tilgængelige i dag.

22) Brug søndagen på at lave mad til den kommende uge

Måske har du det også sådan, at hverdagen er travl, og det kan være svært at lave ”ordentlig” mad på dage, hvor der arbejdes, pendles, bringes børn til fritidsaktiviteter, købes ind osv.? Det er en genkendelig situation for mange, og det ender desværre ofte med dyr take away eller den mest usunde, men hurtigst tilgængelige løsning fra køkkenskabet. I travle og stressede situationer er det meget naturligt, at det ender sådan, men det er bare ikke den bedste løsning. En bedre løsning er, at sætte tid af om søndagen til at lave god mad, som du kan fryse ned og tage op i løbet af ugen. Det kan være en god gryderet, en langtidsstegt steg med en masse rodfrugter og kartofler eller mad tilberedt i en slow cooker. Tag dig god tid og nyd, hvordan de gode dufte fra den ordentlige mad spreder sig i dit hjem i løbet af søndagen. Du kan få flere ideer til langsomme aktiviteter, der samtidig hjælper dig til en bedre hverdag i denne bog om slow living.

23) Prøv en ”kun-batteri-weekend”

Hvad nu, hvis du havde en weekend, hvor dine opladere til telefon, iPad og computer var blevet væk? Hvis du kun havde strøm på dine forskellige apparater, indtil batteriet løb tør, og du ikke havde mulighed for at lade dem op? Jeg garanterer, at der ville ske gode ting for dig. For det første ville du få mere tid til andre aktiviteter end de digitale, og for det andet kan du betragte det som virkelig god træning. Ved at begrænse din digitale tid i en weekend til den tid, dine batterier giver dig mulighed for, øver du dig i at bruge din digitale tid på det, der er vigtigt og ikke på unødvendigt tidsspilde. Det kan blive starten på en værdifuld vane, der gør dig mere produktiv og mindre stresset på en og samme tid. Derfor er det en god idé, at du beder din nabo om at låse dine opladere inde den kommende weekend.

24) Brug mindre tid på de relationer, der dræner dig

Der er grundlæggende to typer mennesker, vi omgiver os med. Der er dem, der giver os energi, og så er der dem, der dræner os for energi. Hvor meget tid vi bruger med disse to typer af relationer, kan have stor betydning for, hvor godt vi har det, hvor meget vi når, og hvor energifyldte vi føler os. Et centralt element i simple living er at vælge fra, og det gælder på flere områder. Det gælder selvfølgelig dine ting, men det handler også om mennesker. Begræns din tid sammen med de mennesker, du oplever som negative, kritiske eller krævende – eller opgiv dem helt. Det lyder enkelt, men er det ikke nødvendigvis, for det betyder, at du prioriterer på en måde, der kan gøre dig upopulær, eller hvor du kommer til at skuffe andre. Gør det ærligt og ordentligt, men på en måde hvor du holder fast i det, der er det rigtige for dig.

25) Vælg kvalitet over kvantitet

Tag et opgør med den kultur, der dikterer, at vi hele tiden skal have mere. Du behøver ikke ti par bukser, fire køkkenknive eller 58 glas. Omgiv dig i stedet med få, men gode ting. Vi tænker ofte, at kvalitet er for dyrt, men kvalitet holder længe. Dermed skal du ikke skifte dine ting ud så ofte og kan derved meget vel spare penge i det lange løb. Gør hvor godt i stedet for hvor meget til et bærende princip i den måde, du prioriterer og tilrettelægger dit liv på.

26) Gør dine ben til din foretrukne transportform

Hvad er den enkleste og mest simple transportform, du overhovedet kan forestille dig? Det er hverken bil, tog eller bus, men derimod dine fødder. Der er en lang række positive effekter ved at gå. Det er godt for din sundhed, at gå frem skridt for skridt og mærke jorden under dine fødder får dig også i mental balance, og du får samtidig frisk luft. Forsøg derfor så vidt muligt at gå når du skal fra sted til sted og sig til dig selv, at det er helt fint, at det tager længere tid. Og ja, der er naturligvis situationer, hvor det er for langt at gå. I så fald er cyklen det bedste alternativ, men skal du længere endnu, så overvej at tage offentlig transport og stå af et par stop før eller parker din bil lidt længere væk og gå det sidste stykke til din destination. Det giver dig ro og en lejlighed til at samle tankerne, inden du møder op på arbejde, din uddannelse eller til det vigtige møde, du er på vej hen til.

27) Afinstallér dine apps

Vi lever i det den meget populære amerikanske forfatter og blogger Leo Babauta har kaldt distraktionens tidsalder. Det er en god betegnelse for en tid, hvor vi hele tiden bliver forstyrret af digitale dingenoter og tjenester, og ofte kommer til at kigge mere på vores telefon end på de mennesker, vi er sammen med. Det er så nemt at blive suget ind i den distraherende tørretumbler af apps med underholdning, nyheder og sociale medier. Det kan du imødegå ved at afinstallere så mange apps på din telefon som overhovedet muligt. Selv har jeg ikke apps som Messenger, Facebook og YouTube på min telefon, og selvom jeg helt sikkert godt kan blive endnu bedre til at vælge distraktionerne fra, er det i hvert fald en god start, der giver mig færre forstyrrelser i en distraherende tid. Jeg opfordrer dig til at gøre det samme, og nu hvor du er i gang, kan du også slå alle notifikationer fra på både telefon, tablet og computer. Der er simpelthen ikke noget så distraherende, som en notifikation, der plinger ind, mens du er i gang med vigtigt arbejde eller fordybet i en samtale med en anden person.

28) Gå fra multitasking til onetasking

I forlængelse af det her med distraktionerne så overvej hvor ofte du multitasker, og hvor tit du onetasker. Rigtig mange af os er alt for slemme til at multitaske. Vi har mange vinduer åbne på computeren, vi har telefonen i den ene hånd, mens vi snakker med en kollega og har en kuglepen i den anden hånd. Vi ser fjernsyn, mens vi laver mad, og det er som om, at vi ikke er helt til stede. Drop det! Vores arbejde bliver dårligere af at multitaske, vores relationer svagere og vores hjerner mere forvirrede. Gør én ting ad gangen i stedet. Gør den færdig og gå derefter videre til det næste. Det er et sundt simple living-princip, som vi desværre har en tendens til at glemme.

​

29) Gå dine lån, forsikringer mv. igennem og begynd at forhandle

Der er mange små besparelser, vi kan lave i hverdagen. Planlægge vores dagligvareindkøb bedre, sælge vores brugte ting på Den Blå Avis og drikke vand i stedet for fancy take away kaffe. Det er alt sammen gode ting i simple living, men det er ikke altid der, hvor vi kan høste de største, privatøkonomiske gevinster. Idé nr. 4 er en af dem, hvor du virkelig kan hente meget på dit månedlige budget, men der er også et andet område, hvor du kan spare penge. 

Brug en søndag formiddag på at gennemgå dine forsikringer, bank-, bolig- og billån. Hvor meget betaler du? Hvordan er det med renter og gebyrer? Når du har dannet dig et overblik, så tag dig den nødvendige tid til at gennemgå alternativerne og se hvad de kan tilbyde. En side som Mybanker er en virkelig god hjælp, som du kan bruge. Det kan virke besværligt og tidskrævende at skifte bank, realkreditinstitut eller forsikringsselskab, men det er i mange tilfælde indsatsen værd. 

Når du har indhentet tilbud fra konkurrerende banker eller forsikringsselskaber, kan du også bruge disse tilbud til at forhandle med, der hvor du er kunde i dag. I forbindelse med et boligkøb for nogle år siden, var vi ikke tilfredse med nogle gebyrer, vores bank krævede af os. Min hustru ringede derfor til en konkurrerende bank, fik et tilbud og ringede så tilbage til vores egen bank. Da de hørte om konkurrentens tilbud, sløjfede de gebyrerne. Processen tog halvanden time, og den sparede os for over 20.000 kroner. Tankevækkende, ikke sandt?

30) Start en månedsopsparing hos Nordnet

Et af de store problemer ved den måde vores samfund er skruet sammen på er, at ærligt, traditionelt arbejde fra 8-16 ikke er den bedste måde at tjene penge på. I mange tilfælde er der bedre gevinst ved værdistigninger på fast ejendom eller investeringer i aktier. Personligt synes jeg, at det er en uheldig tendens, men det er også en virkelighed, vi alle sammen må forholde os til. Men hvad gør man, hvis man ikke har forstand på aktier eller i øvrigt ikke har en masse penge at investere for? 

Her har Nordnet et virkelig godt produkt, som jeg selv benytter mig af. De har nemlig en månedsopsparing, som du kan oprette. Dermed sætter du din opsparing på automatpilot, for du lader Nordnet vælge investeringerne for dig, og den månedlige opsparing overføres automatisk fra din lønkonto til din opsparing hos Nordnet. Det kan virke hårdt eksempelvis at trække 500 kroner ud af dit månedlige budget, men det er noget, du kan vænne dig til, og du kan sige til dig selv, at det jo stadig er dine penge, som vokser, og som du får igen på et senere tidspunkt. Det er en måde at fremtidssikre din økonomi på, som på lang sigt vil stille dig og dine nærmeste stærkere.

31) Find inspiration hos andre, der dyrker simple living

Når du beslutter dig for at leve et enkelt liv, så kommer du i vores materialistiske tid til at gå imod strømmen, men det betyder ikke, at du er alene. Det er du langt fra, og du kan finde støtte, inspiration og ideer fra andre, der lever et liv med simple living. Et godt sted at starte er ved at se filmen Minimalism: A Documentary About The Important Things, der følger Ryan Nicodemus og Joshua Fields Milburn, der er mændene bag den populære blog the minimalists. Her får du en god introduktion til minimalisme, et opgør med forbrugersamfundet og møder en række mennesker, der har valgt at leve et enkelt liv. En dansk platform, hvor du kan få gode råd, støtte og vejledning til et enkelt liv er Facebook-gruppen Minimalisme og købestop, som er meget aktiv. Ved at søge optagelse i gruppen og ved at se filmen får du en god start, og derfra kan du gå på opdagelse i et væld af bøger, blogs og hjemmesider om det enkle liv. Prøv blot at skrive ”simple living i søgefeltet på Google og se, hvad der sker.

32) Rejs mere

Har du tænkt på, hvordan du har det, når du er på ferie eller i sommerhus? Godt, ikke sandt? Det er der flere årsager til. Du har fri, du oplever spændende steder og kulturer, klimaet er behageligt, og i mange tilfælde er du sammen med de mennesker, du allerhelst vil være sammen med. Imidlertid er der også en anden og vigtig årsag til, at du har det godt, når du er på ferie: Du lever enkelt, når du er væk hjemmefra. Du har ikke hele din garderobe, men blot en kuffert eller en rygsæk med dig. På et hotelværelse er der det vigtige og nødvendige, men ikke en masse unødigt rod og tingeltangel. I sommerhuset er der fire tallerkener, fire knive, fire gafler, fire kaffekrus og så videre. Du skal ikke foretage en masse valg, og det er som om, at livet er nemmere at overskue. På den måde er rejser en slags træning til en permanent tilværelse med simple living. Det er noget jeg selv og min familie prioriterer meget højt, og vi tilbringer mindst en måned om året i Sydøstasien. For os er det en væsentlig del af vores enkle liv.

33) Drop hvad-nu-hvis-tankegangen

Ofte gemmer vi på vores ting, fordi vi tænker, at vi måske får brug for dem på et senere tidspunkt i vores liv. Her er en hemmelighed: Det tidspunkt kommer aldrig. I stedet hober tingene sig op, og de kommer til at lægge sig som en dyne over vores hjem, i skuffer og skabe. Den kulørte sommerbluse vi købte på en ferie på Kreta i 2004, køkkenmaskinen der har stået bagest i skabet siden den jul for mange år siden, hvor du fik den foråret. Du har ikke brugt de ting i årevis, og så opstår der heller ikke en situation, hvor du lige pludselig får brug dem. Tankegangen rammer også apps på din telefon eller software på din computer, som du har hentet, fordi du troede du ville bruge det på et tidspunkt. Hvis du ikke gør det, og ikke har gjort det i lang tid, så er det tid til at slette både unødige apps og unødvendigt software. Du vil ikke engang savne det.

34) Læs bøger på en Kindle

Indrømmet, jeg er en romantiker, og jeg holder af bøger. Især de gammeldags, indbundne af slagsen og jeg har en hel del af dem på mine reoler. Det har jeg det fint med, for simple living, betyder ikke, at man ikke må omgive sig med de ting, man holder af, og som giver mening for en. Imidlertid har jeg givet en del af de bøger, som måske ikke betød så meget for mig til genbrug, og ved hver jul eller fødselsdag kan det være en udfordring at få plads til de bøger, som venner og familie kærligt forærer mig. Derfor har jeg i 2018 investeret i en Kindle Paperwhite, som jeg nu læser næsten alle mine bøger på. For en minimalist er det en genial opfindelse. Den fylder og vejer ingenting, men jeg kan have hundredvis af bøger på den. Skærmen er slet ikke som at læse på en telefon eller iPad, og jeg har virkelig følelsen af at læse i en rigtig bog. Samtidig er bøgerne billigere end trykte bøger, du kan hente gratis klassikere, uddrag af bøger som du overvejer at købe men er i tvivl om, og endelig kan du fra en side som Politikenbooks nemt overføre dansksprogede bøger til din Kindle.

35) De ting, der burde være et par

En handske uden makker i entreen, en herreløs sok i garderobeskabet, en enkelt ørering i smykkeskrinet. I takt med at tiden går, sker der det, at nogle af vores ting, der burde være to af, ender med at være alene. De mister deres makker. Alligevel har vi svært ved at skille os af med dem, for hvad nu hvis deres makker ved et mirakel pludselig dukkede op? Det sker bare utrolig sjældent. Det, der sker, er, at de makkerløse ting, kommer til at fylde i vores hjem, rode og måske endda være en kilde til frustration, fordi vi bliver irriterede over den halvdel, der er væk. Skil dig af med de ting. Kom videre.

36) Gør det til en vane at sige ”det er nok”

Der er altid mere, vi kan få. Flere ting til vores hjem, forfremmelser på jobbet, nye mål at sætte sig. Hvad med at gøre det modsatte? Du kan droppe dine mål og ambitioner. I stedet kan du sige til dig selv, at det er godt nok, som det er. Det er en svær øvelse, for vi er opdraget til det modsatte, til hele tiden at ønske os mere, men hvis du lykkes med det, vil du føle en helt anden ro og balance.

37) Gå i gang i dag

Du har måske også set de der tv-programmer, hvor en ”ekspert” flyver som en hvirvelvind ind i et hjem og rydder op, smider ud, designer nyt og får hjemmet til at tage sig fantastisk ud? Imidlertid er dit liv ikke noget tv-program, og den der frelsende engel der gør de svære ting for os, viser sig meget sjældent. At gøre din tilværelse til et liv med simple living kan blive noget af det bedste, som du nogensinde foretager dig, men der er ikke nogen, der gør det for dig. Det bliver heller ikke nemmere af, at du venter. Derfor: Gå i gang i dag. Vælg en rodet skuffe, tag alt indholdet ud og gør den rent. Smid 80 % af skuffens indhold ud eller forær det væk, lad kun det absolut vigtigste blive tilbage. Dermed er du i gang, i dag. I morgen kan du tage en skuffe mere, så et skab, depotrummet og så videre. Det vigtigste er, at du tager dit første skridt.

38) Giv dig selv alenetid

Hvis du er ligesom mennesker er flest, så har du mange forpligtigelser, mange mennesker at tage hensyn til. Det er en naturlig del af livet, men det kan også føles som et pres, især i en tid der dyrker det ekstroverte. Husk bare at det er okay at være introvert en gang imellem. Nogle har et større behov for at være alene end andre, men jeg tror, at det er sundt for os alle sammen at være alene fra tid til anden. Det giver os en chance for at falde til ro og give os selv lidt kærlighed. Det har vi brug for, og samtidig kan vi nyde, at livet ofte er mere enkelt, når vi er alene.

39) Hold fri

Den sidste idé er måske den allervigtigste. Tag pauser. Du er et menneske, ikke en maskine. Du har brug for at lade op, tage den med ro. Det er sådan, at du får energien tilbage og dig selv med. Hold derfor lidt mere fri. Det skal nok gå det hele.

Der er mange fordele ved et simpelt liv

Lykkes du med at gøre dit liv mere enkelt, så vil du opleve positive forandringer på en lang række områder. Det er som om, at vejret, der før var tåget, bliver klart igen. Du kommer til at føle mere ro, du sparer penge, og du vil få en følelse af frihed fra de ting, der tynger dig ned. Du bliver mere produktiv, fordi der er færre ting, der forstyrrer dig, og du kan bedre udfolde drømme og projekter. Det kan du, fordi du nu har tid og ro til at koncentrere dig, om det, der er vigtigst for dig.

Samtidig også en påmindelse: Det er ikke nødvendigvis nemt at begynde at leve et simpelt liv, og det kan virke uoverskueligt at komme i gang.

Derfor: Lad være med at iværksætte alle 39 ideer på én gang. Det kan ikke lade sig gøre. Tag i stedet et skridt ad gangen og begynd med den idé, som du synes ligger lige for, og som er mest enkel for dig at gå til. Derefter tager du dit næste skridt, som er den næste idé og så fremdeles. Ved på denne måde at sætte en fod frem foran den anden begynde at gå ud ad den minimalistiske vej, skal du nok komme frem til din destination til sidst. Det handler blot om, at du tager det første skridt og begynder at gå.