- Ole Ditlev Nielsen -
39
IDEER
TIL DIN UNDERVISNING
Konkrete, praktiske og let implementerbare tips til dine lektioner. 2. udgave. 2023.
Konkrete, praktiske og let implementerbare tips til dine lektioner. 2. udgave. 2023.
KONKRETE FORSLAG TIL TIMERNE
Vi behøver ikke altid opfinde den dybe tallerken, når vi skal tilrettelægge undervisning. Nogle gange kan vi hjælpe hinanden med brugbart materiale og ideer. Her er 39 af slagsen.
Hvad skal man egentlig finde på, når man træder ind i undervisningslokalet? Som lærer har man travlt, der er aldrig tid til at forberede sig tilstrækkeligt, men man vil stadig gerne finde på aktiviteter, der engagerer og motiverer eleverne. Samtidig vil man helst gøre det med metoder, der stadig er fagligt relevante og ikke bare noget, der er sådan en slags pauseleg.
Herunder får du 39 ideer til din undervisning. Jeg anvender dem selv i mine egne timer, og jeg håber, du vil kunne finde inspiration i dem. Ideerne er særligt velegnede til undervisere i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på VUC, men andre undervisere vil også få glæde af dem.
Har du spørgsmål til indholdet i denne tekst, til bøger eller andet, er du meget velkommen til at skrive til mig på odn@20skridt.dk eller besøge besøge min hjemmeside.
De bedste hilsener
Ole Ditlev Nielsen
Ole Ditlev Nielsen, underviser, forfatter og ejer, 20 Skridt
Header
1) Skriv din plan for lektionen op på tavlen eller et whiteboard og streg ud undervejs
Alle elsker at strege punkter ud på en to-do-liste. Skriv derfor en liste med 4-5 punkter I skal nå i løbet af lektionen (For eksempel Introduktion til emnet, Opgave 4 og 5 på side 28, Makkerarbejde og Diskussion). Hver gang I er færdige med et punkt, så streger du det ud. Eleverne kan se, at det skrider fremad, du signalerer overblik, og du har altid en struktur at falde tilbage på. Det er en enkel visualisering med stor effekt.
Nej, det er ikke fordi, der er nogen, der er død, men et minut med ro, giver en god start og hjælper både elever og lærere til at fokusere. I kan tage et par dybe vejrtrækninger sammen, men du kan også sige til eleverne, at I starter med et stilleminut, men du i øvrigt ikke blander dig i, hvad de tænker på eller foretager sig i løbet af det minut, så længe de er helt stille og ikke taler sammen. Når minuttet er gået, så går I i gang.
Forforståelse handler om, hvad dine elever ved om emnet, inden I går i gang. Du kan ganske enkelt spørge dem, men jeg har haft glæde af at lave det som en skriveøvelse. På slides (eller bare på dit whiteboard eller smartboard) skriver du 5-6 temaord, der har noget med dagens emne at gøre. Giv eleverne 90 sekunder til at skrive alt, hvad de kommer i tanke om, når de ser det første ord, 90 sekunder til det næste ord osv. Tal derefter med dem om ordene, inden I går i gang med det egentlige arbejde. De vil være meget bedre klædt på til det.
Header
Det her er en effektiv øvelse. Lad din klasse arbejde med en opgave, mens du en for en tager eleverne med ud på gangen til en kort samtale af 2-3 minutters varighed. Spørg dem, hvilken karakter de gerne vil have i dit fag og bed dem vurdere, hvad der skal til for at opnå den karakter. Giv derefter dit bud på, hvad de skal gøre for at overgå deres egne forventninger. Øvelsen er baseret på John Hatties forskning om synlig læring.
Med et planlægningsskema kan du spare tid og blive skarpere på, hvad du vil med dine lektioner. Det kan også hjælpe dig til at sikre den nødvendige variation. Du kan hente et gratis planlægningsskema med forslag til aktiviteter i løbet af lektionen lige her.
Mentimeter er et genialt værktøj, som du kan bruge til at inddrage dine elever i plenumdiskussioner. Lad eleverne lave fælles ordskyer, meningsmålinger og små quizzer, som du får op på dit smartboard eller projektor. Det giver liv i klasserummet, og diskussionerne kommer til at tage udgangspunkt i elevernes egne udtryk og svar frem for det, du som lærer har orkestreret. Du finder Mentimeter her.
Header
7) Sæt gang i refleksionen med Cooperative Learning-strukturen Møde på midten
Cooperative Learning er ikke lige så hypet, som det var for nogle år siden, men det er stadig en fantastisk god metode til at engagere dine elever, styrke deres samarbejdsevner og til at variere din undervisning.
Møde på midten er en af mine absolutte yndlingsstrukturer. Her sidder eleverne i teams af fire og på et ark skriver de først deres individuelle bud på et svar på et spørgsmål eller en problematik, du har givet dem. Derefter skal de i teamet finde frem til en fælles konsensus, som de skriver i midten af arket, og som du kan lade dem præsentere for klassen efterfølgende.
8) Drop Power Point og lav din præsentation i Canva i stedet
Canva er et all-round grafisk redskab, som burde være ukyen del af alle underviseres værktøjskasse. Du kan lave præsentationer, der er mere spændende at se på end den sædvanlige Power Point, storyboards, videoer, infographics med vejledninger til eleverne, dokumenter med opgaveformuleringer og meget, meget mere. Canva er webbaseret, og du kan oprette en profil her.
Når du har sat dine elever i gang med en opgave, så stop dem halvvejs og bed dem to og to tale om disse spørgsmål: Hvad har du nået ind til nu? Hvad har været godt ved opgaven? Hvad har været svært? Hvad mangler du for at blive færdig? Er der noget, du har brug for hjælp til? På den måde har de mulighed for at hjælpe hinanden og justere kursen undervejs i stedet for blot at få feedback til sidst.
Header
10) Giv eleverne mulighed for at vælge, hvordan de vil præsentere
Giv eleverne en opgave, som de alle sammen skal løse, men lad dem selv vælge, hvordan de vil præsentere deres opgaveløsning. Ja, de kan aflevere det traditionelle Word-dokument, men måske kan de også lave en podcast, en video, et maleri, en sang eller noget femte?
Et af de mindste værktøjer, der har haft den største effekt i min egen undervisning, er stopuret online-stopwatch.com. Jeg bruger det hver gang eleverne skal lave en øvelse. eller opgave. Med et ur på skærmen, der tæller ned, bliver elevernes koncentration skærpet.
Det er som om, at de bedre kan overskue det, hvis de kan se, at der er 5, 8 eller 13 minutter tilbage at arbejde i. Hvis du vælger de gratis classroom timers kan du variere, hvilket ur du bruger fra gang til gang.
En god måde at styrke dine relationer til eleverne på, er ved at blive sammen med dem i de korte pauser. Det gør Casper Henningsen, der underviser på Erhvervsskolen Nordsjælland. Han fortæller, at han ikke behøver at foretage sig ret meget, men eleverne selv kommer hen til ham for at snakke. Det betyder noget for dem, at han gerne vil lytte til dem, han lærer dem bedre at kende, og relationen styrkes gensidigt til gavn for undervisningen.
Du kan læse mere om Caspers og andre dygtige underviseres relationsarbejde i bogen Forandringspædagogik.
Header
Af og til havner vi i en diskussion med en eller flere elever. Det er en del af jobbet. Prøv at give den elev du diskuterer med ret, lige meget hvad. Overvej, hvad det koster dig, og hvad det gør ved jeres relation efterfølgende.
14) Gør Socrative til en fast bestanddel af din lærer-værktøjskasse
Der findes efterhånden et væld af læringsapps og software til undervisningen. Jeg er tilhænger af, at du vælger nogle få, men effektive værktøjer, som du bliver fortrolig med, og som du gør til en vane at anvende i din undervisning. Det bedste digitale læringsværktøj jeg er stødt på, er uden tvivl Socrative.
Her kan du lave forskellige typer af spørgsmål, quizzer og tests til eleverne. De kan lave dem på deres telefoner, hvis du ønsker det, du kan vise alle deres besvarelser i realtid på smartboard eller projektor, og i modsætning til Mentimeter, der er god til at sætte gang i diskussioner og korte spørgsmål, kan Socrative også bruges til længerevarende opgaver.
Når dine elever er færdige, så sender Socrative et Excel-ark med alle deres besvarelser til dig, hvilket gør dit rettearbejde meget mere overskueligt. Er du ikke til online-quizzer og tests, kan Socrative også lave de opgaver, du har lavet, om til en lækker pdf, som du kan printe og udlevere til dine elever. Du finder Socrative og kan oprette din profil på to minutter her.
Hvem siger, at et undervisningslokale i 2018 skal være indrettet med enten en biografopstilling, hvor borde og stole står på rad og række eller i en traditionel hestesko? Der er andre muligheder. Hvad med at indrette dit lokale i zoner ligesom de IC 3-tog, der kører mellem landsdelene?
Header
Du kunne eksempelvis lave en stillezone i ét hjørne af klassen, en materialezone med bøger, kopier og kreativt udstyr i et andet hjørne og måske en samarbejdszone i midten af rummet til de elever, der helst ikke vil arbejde alene. Der kunne være et område til stående arbejde henne ved vinduet til elever med en kinæstetisk læringsstil, mens dit eget bord kunne blive en vejledningszone. Du kan endog overveje en mindfulnesszone med et par yogamåtter og et duftlys. Disse zoner kan godt rummes i et almindeligt undervisningslokale, kræver ikke indkøb af dyrt udstyr, og giver dine elever mulighed for at søge derhen, hvor de føler, at de arbejder og lærer bedst.
Nej, vi må ikke plagiere, men som lærere må vi gerne lade os inspirere. Der er så mange dygtige undervisere og formidlere derude, som har lavet begavet materiale om de emner, vi underviser i. Der er ikke nogen grund til at opfylde den dybe tallerken hver gang, når vi i stedet kan hjælpe hinanden til god faglig formidling.
Et af de bedste steder at finde inspiration er på slideshare.net, hvor du finder en lang række præsentationer, der kan være relevante for dig. Brug søgefunktionen til at finde relevante emner, klip slides og brug dem i dine egne præsentationer eller giv dem til eleverne. Og så en opfordring: Husk selv at give! Læg derfor også dit eget materiale på Slideshare. Jo mere vi deler, jo bedre ruster vi hinanden til undervisningen. Du kan oprette din profil på Slideshare her.
Den gode klassediskussion er stadig noget, der kan engagere eleverne og rykke dem fagligt. Se på din rolle i disse plenumdiskussioner, som var du dirigenten i et symfoniorkester. Det handler om at få alle til at spille med – og gøre det i takt. Derfor kan du styrke deltagelsen og engagementet blandt eleverne ved at tildele nogle af dem faste roller i jeres klassediskussioner. Du kan udnævne en referatkaptajn, en perspektiveringsmester, en opponent, en researcher, en opsamler, en provokatør, en tilhænger og så videre.
Header
En senatshøring er en god måde ikke bare at orkestrere en klassediskussion på. Du kan også bruge høringen som et redskab til differentiering. Det afvikler underviseren Stefan Wellejus fra København Nord i Lyngby og denne mere strukturerede form for klassediskussion har givet gode resultater i hans undervisning.
Senatshøringen er et situationsspil, hvor eleverne træner deres argumentationsfærdigheder. Emnet kan være hvad som helst: Burkalovgivning, socialisme vs. liberalisme, bygningen af en lokal vindmøllepark osv. Klassen deles ind i tre overordnede grupper. Gruppe 1 og 2 skal argumentere for hver deres synspunkt, mens gruppe 3 er Senatet, der primært udgøres af de fagligt stærkeste elever. De to første grupper fremlægger på skift deres synspunkter, mens det er senatets opgave at stille kritiske spørgsmål og afgøre, hvem der har haft de bedste argumenter. Dermed har gruppe 3 mest fagligt stof at sætte sig ind og passer derfor til de stærkeste elever.
Som lærer er du formand for senatet, der afgør eventuelle tvister, og du kan også vælge at lave mere end to grupper, der skal argumentere. Du kan læse mere om senatshøringer og andre klassediskussioner i bogen Undervisningsdifferentiering – 20 skridt til at møde dine elever.
Header
Prøv at sætte musik på, når dine elever er i gang med en opgave. Det er klart, at det ikke skal være hvilken som helst musik – heavy metal, rap og finsk fusionsjazz er måske ikke det mest velegnede – men der er meget andet at vælge mellem. Selv har jeg haft gode resultater med at spille Mozarts klaversonater for klasser med teenagere. Javist, først sagde de naturligvis "hvor er du åndssvag, Ole", men der skete også det, at der faldt en anden ro over klassen.
Endvidere har jeg både i min undervisning og i mit privatliv haft stor glæde af app’en brain.fm. Den er udviklet i samarbejde med neurologer, og med den kan du spille instrumentalmusik, der hjælper dig og dine omgivelser til enten at koncentrere sig bedre, slappe af eller sove. Den sidste kategori ville jeg ikke umiddelbart anvende i undervisningen .
Lise Aarøe Jensen, der underviser på HHX i Frederikssund, stod med det problem, at hun havde en klasse, der delte sig midt over. Den ene halvdel havde højt fagligt niveau, var motiveret og god til det teoretiske og abstrakte. Den anden halvdel havde faglige udfordringer og svært ved at koncentrere sig, men var god til de mere praktiske og caseorienterede faglige opgaver. I forbindelse med et forløb om mytiske tekster, hvor eleverne også skulle læse abstrakt og vanskelig teori, blev forskellene på de to halvdele meget synlige. Lise gav derfor klassen den opgave, at de skulle formidle den vanskelige tekst ved at lave en elektronisk tegneserie i værktøjet Pixton.
Det gjorde noget ved relationerne. Den udfordrede del af klassen havde god fod på det tekniske i Pixton, men brug for hjælp til at forklare de abstrakte faglige termer, mens de fagligt stærke havde behov for at få hjælp til det tekniske fra den anden halvdel af klassen. Det gav gode samarbejdsrelationer, og eleverne fik lært det, de skulle. Denne metode kaldes remediering og går kort fortalt ud på at overføre det faglige stof fra et medie til et andet. I Lises tilfælde var det en succes, og du kan selv begynde at arbejde på samme måde ved at oprettet en profil her.
Header
En anden måde du kan styrke relationerne på, er ved at udvælge en af dine fagligt dygtige elever til ekspert for en dag. Giv vedkommende den særlige opgave at hjælpe, støtte og vejlede de elever i klassen, der har svært at forstå stoffet og løse de faglige opgaver. Det er næsten som om, at du får en lærerassistent i din undervisning, der giver dig flere kræfter og muligheder.
Samtidig tager den dygtige elev, der bliver ekspert for en dag opgaven som en cadeau, og hun vil typisk blive motiveret til at yde en ekstra indsats.
22) Hjælp de stærke elever ved at give dem sattelitemner
Ligesom det er vigtigt at hjælpe de udfordrede elever, er det også af stor betydning at hjælpe de dygtige, der løser opgaverne korrekt og hurtigt. Dem kan du give sattelitemner, der ligger i udkanten af det faglige emne, som resten af klassen arbejder med.
Eksempel: Hvis du er historielærer, og din klasse arbejder med holocaust, så kan du give en eller flere af dine dygtige elever til opgave at undersøge alt om folkedrabet i Rwanda i 1994. Det er stadig inden for et overordnet fagligt emne, der kunne hedde ”krig og folkedrab”, men det er en helt ny vinkel og kontekst – altså et sattelitemne.
Giv de dygtige elever mulighed for at formidle deres resultater af undersøgelsen til resten af klassen. Det motiverer dem, når de får lov at vise, hvad de kan. Du kan få mange flere tips til arbejdet med såvel dygtige som udfordrede elever i bogen Undervisningsdifferentiering – 20 skridt til at møde dine elever.
Header
23) Lad eleverne udfylde deres grafiske ”forventnings-jeg”
Jo mere du får dine elever til at reflektere over deres arbejde i skolen og deres måde at lære på, og hvad de kan gøre anderledes og bedre, jo mere vil de lære. Det viser blandt andet John Hatties forskning, og en af måderne du kan arbejde med det på, ved at lade dem udfylde deres ”grafiske forventnings-jeg.”
Det er et værktøj, der foreslås af undervisningsdifferentieringens gudmor, Carol Ann Tomlinson i bogen Ledelse af differentieret undervisning. Det grafiske forventnings-jeg visualiserer, hvad eleverne føler, at de er gode til, og hvad de mener, de skal arbejde med. De kan forholde sig til deres mål, ambitioner og forventninger. I denne pdf kan du på side 3 se et eksempel på, hvordan et grafisk forventnings-jeg kan se ud og udleveres til eleverne i en dansk kontekst. Den er gratis, og du kan hente den her.
Efter i en årrække at have undervist voksne sagde jeg i august 2018 ja til igen at undervise unge 1-2 dage om ugen på uddannelsesinstitutionen NEXT. Hvad der har slået mig er, hvor vigtig tydelighed og struktur er for de unge mennesker. Det er som om, at den forvirrende tid, vi lever i, der er fuld af distraktioner, der kan forstyrre elevernes koncentration, gør opgaven med at bibringe eleverne struktur og tydelighed større.
En god måde at arbejde med tydelighed på er at lade din forberedelse tage udgangspunkt i disse tre spørgsmål: Hvad skal vi lave? Hvorfor skal vi lave det? Hvordan skal vi lave det? Kan du kort, klart og i et præcist sprog uden fremmedord besvare disse spørgsmål og viderebringe dine svar til eleverne, så har du et rigtig godt udgangspunkt for at give eleverne den struktur og den tydelighed, de har behov for.
Header
Er du egentlig sikker på, at dine elever har lært det, de skal lære? Nogle gange bliver vi overraskede over, hvad de kan huske, og måske især over det, de ikke kan huske. Det er helt normalt, men det er selvfølgelig også en udfordring, som man som underviser skal tage alvorligt. En virkelig god måde at gøre det på, er ved at afvikle Cooperative Learning-strukturen Svar-bazar.
Det er en øvelse, hvor hele klassen bliver aktiveret, og eleverne hjælper hinanden til at finde de rigtige svar. Øvelsen er god til videndeling, til repetition og til at styrke elevernes kommunikative kompetencer. Du finder en beskrivelse af øvelsen og de mange andre gode Cooperative Learning-strukturer i denne bog.
Som mangeårig dansklærer er der få opgaver, der har hængt mig mere ud af halsen end det at skulle rette elevernes danske stile. Man kan virkelig gå død i nutids-r, sammensatte ord, usammenhængende argumentation og manglende konklusioner. Det hjalp meget, da jeg opdagede Screenpal, som er et værktøj, der kan videooptage alt, hvad der foregår på din skærm.
Du kan således indtale dine rettelser, kommentarer og feedback, mens du har det dokument, eleven har afleveret, åbent på din skærm. Du kan med musen markere særligt vellykkede eller problematiske steder, og imens indspiller Screenpal en lille film med alt, hvad du siger eller viser på skærmen. Efterfølgende modtager eleverne filmen enten som link eller som fil via et LMS-system som Lectio, Fronter eller Itslearning, så de kan se og høre din feedback.
Header
Da jeg begyndte at rette mine elevers skriftlige opgaver på denne måde, fremhævede de, at det føltes meget mere nærværende, og det var nemmere for dem at se, hvad de skulle gøre anderledes næste gang. Du kan oprette din gratis profil på Screenpal her.
Flipped classroom har i de senere år været en omsiggribende tendens i den pædagogiske verden, som du kan få glæde af – og i øvrigt bruge Screencast-o-matic til. Det handler om at vende undervisningen på hovedet og ændre forholdet mellem lektier og aktiviteter i undervisningen radikalt.
Eleverne bruger ikke tiden hjemme på traditionelle lektier som opgaveløsning og læsning – altså at anvende viden. I stedet træder de læringsstimuli, de normalt ville få i undervisningen, typisk lærerens fremlæggelse af nyt stof, gennemgang af en tekst eller de opgaver, eleverne har haft for. Måske laver læreren i stedet en indtalt Power Point eller Prezi, som uploades til eleverne. Den ser eleverne derhjemme, inden de møder op til undervisningen. Som lærer kan man også bruge Screenpal til at lave en videogennemgang af en tekst, hvor man beder eleverne forberede spørgsmål til det gennemgåede.
På den måde ved eleverne, hvor de skal gå i gang, når lektionen starter. De kan starte med det anvendelsesorienterede med det samme og dermed bliver lærerens rolle snarere at være læringsvejleder end at være forelæser.
Holdningerne til online-læring er mange. De spænder fra dem, der mener, at online-læring er FREMTIDEN, og til dem, der erklærer, at online-læring er ubrugeligt, fordi der mangler den personlige relation. Og som Lev Vygotsky sagde: Læring opstår i samspil med andre. Imidlertid er der i dag mange værktøjer, der kan hjælpe os til at personliggøre online-læringsforløb.
Header
Mange af os kender allerede Teams, Zoom og tilsvarende tjenester, der åbner mulighed for den personlige dialog med eleverne. Samtidig har vi en generation af elever, der er digitale indfødte, og som måske ikke har de samme kvababbelser over for online-læring, som os, der er lidt ældre, kan have. Tværtimod foregår en stor del af deres relationer til andre i den digitale verden. Måske kan vi ligefrem lære noget af dem?
For at få mere fod på, hvad online-læring vil sige, er det en god idé at prøve at tage et online-kursus selv, og helst om et emne du finder relevant og meningsfuldt. Lad dig inspirere af hvordan andre undervisere griber opgaven an. Udemy er en fantastisk god platform for online-kurser, men der er også en dansk platform, som GoLearn.
Aftal, at I hver 14. dag har en ugedag, hvor I mødes på lærerværelset, en time før undervisningen begynder. Spis en god, sund morgenmad sammen, drik god kaffe og undlad, at det hele bliver pålægschokolade og sniksnak.
Lad i stedet en af kollegerne holde et kort, fagligt oplæg om en god pædagogisk erfaring fra den daglige praksis på jeres skole. Tal derefter hen over croissanterne, kaffen og vindruerne om, hvordan denne konkrete erfaring kan bruges i jeres undervisning, og hvordan I i det hele taget kan blive bedre til at inspirere hinanden og lære af hinanden.
En morgenmadsklub er bare én af mange muligheder for at sætte fart i en af de ting, vi undervisere ikke er så gode til: at dele i vores viden. Der er simpelthen så mange stærke kompetencer, viden og iderigdom samlet i et lærerkollegium, at det er en skam, at alle disse styrker ikke bliver bredt bedre ud, end tilfældet er. Det gælder både på det personlige niveau, hvor man deler viden fra kollega til kollega, på team- og faggruppeniveau og på ledelsesniveau. Her er jeg en stærk tilhænger af, at I på jeres arbejdsplads systematiserer og automatiserer videndelingen.
Header
Den videndeling, der opstår spontant i lærerværelsets køkken eller hen over kopimaskinen er fin, men den kan ikke stå alene. Lav faste ugentlige forberedelsescaféer for lærerne, hvor I under hyggelige rammer sparrer og udveksler ideer med hinanden, og sørg for at I har et LMS-system (Learning Management System), som alle er fortrolige med at bruge, som er brugervenligt, og hvor I let kan udveksle digitalt materiale med hinanden.
Husk, at det gode samarbejde og den konstruktive videndeling handler om at give til hinanden uden at forvente at få noget igen. Start med at finde det materiale du har lavet de sidste tre uger og send eller upload til dine kolleger, der underviser i samme fag. Det vil de blive glade for.
Her bevæger vi os ind på et kontroversielt område, og inden vi fortsætter vil jeg understrege, at jeg ikke mener en robot som Chat GPT ikke skal erstatte mennesker og de vigtige, personlige relationer. Den skal selvfølgelig heller ikke bruges til snyd. Der er noget både fascinerende og skræmmende ved denne nye teknologi, men det er en mere frugtbar strategi at arbejde med det i stedet for at kæmpe imod det.
Med det udgangspunkt kan du beskrive din klasse (undlad personfølsomme oplysninger), dit fag og dit pensum for robotten og bede den give dig udkast til lektionsplaner eller projektforløb. Du kan også give den en elevopgave, du har lavet og få den til at graduere opgaven i tre sværhedsgrader, så du kan hjælpe differentieringen på vej. Hvis du bevarer din kritiske sans og sunde dømmekraft og er villig til at tilpasse robottens forslag dine konkrete behov, kan det være et fantastisk værktøj til din planlægning.
Header
Rescuetime er et gratis og genialt stykke software, som kan hentes ned på enhver bærbar. Det lægger sig som et ikon på computerens skrivebord (eller hvor du ønsker at placere det), og herefter måler det al din digitale aktivitet. Du kan herefter gå ind på din profil på Rescuetime og se nøjagtig, hvor mange timer og minutter, du har arbejdet i Word og Excel, været på Facebook, YouTube, skrevet mails osv. En gang om ugen får du så en mail med en måling af din produktivitetsprocent, der viser, hvor konstruktivt du har anvendt din digitale tid.
Lad eleverne gøre det samme, sæt en konkurrence i gang og giv en præmie til den elev, der over en periode på fire uger har den største fremgang i produktivitetsprocent. For eleverne kan det virkelig være en øjenåbner af rang. Du finder Rescuetime og opretter din gratis profil her.
Signe Høeg Kildegaard, der underviser på Bagsværd Kostskole og Gymnasium, var frustreret over, at hendes elever var alt for optagede af det, der foregik på deres skærme i stedet for at være optagede af det, der foregik i undervisningen. Derfor gav hun eleverne på hendes hold i faget Psykologi B en ret enkel opgave: I 24 timer, skulle de holde sig fra alle digitale medier. Ingen smartphones, ikke noget internet, ikke noget fjernsyn. Efter de 24 timer skulle eleverne skrive en opgave om deres oplevelse, hvor de anvendte relevant teori fra faget psykologi.
Det gav naturligvis nogle protester, men langt de fleste elever gennemførte, og det blev synligt for dem, hvad der skete med deres arbejde i skolen (og stressniveau i øvrigt), når de ikke blev digitalt distraheret. Signe kaldte opgaven "Unplugged på Bagsværd", hun fortæller, at det er de mest interessante elevbesvarelser, hun har læst, og mange, men ikke alle elever, ændrede adfærd efterfølgende. Du kan læse mere om Signes opgave og om elevernes besvarelser af den i bogen Forandringspædagogik.
Header
Som lærere ved vi, at det at formidle relevant stof til andre mennesker forudsætter, at formidleren har en høj faglighed og kan sit stof. Hvorfor ikke udbrede det til eleverne? Hvorfor ikke lade elever i en 9. klasse undervise en 5. klasse i en lektion eller to? Eller lade nogle dygtige elever i 3.g formidle fagligt stof til en 1.g-klasse? De vil ikke bare komme ud af deres komfortzone, men de vil også føle sig anerkendt, motiverede og gøre deres bedste.
Alt for mange lektioner har det med at fise ud, som når man lukker luften ud af en ballon. Det er måske meget naturligt, når pausen nærmer sig, men det er ikke optimalt. Det er bedre at slutte af med en opsamling. Du kan slutte af med en ”exit quiz” lavet i Socrative (se idé nr. 14), en CL-struktur som ”Flipover-stafet” eller opsummere de tre vigtigste punkter fra lektionen, som du gerne vil have dine elever tager med sig videre. Jeg har også haft glæde af at bede mine elever om skrive én ting, som de føler, de har lært i lektionen, op på tavlen inden, de går ud ad døren.
Og inden du slipper eleverne helt: Fortæl eleverne, hvad I skal lave næste gang. Det skal absolut ikke være nogen lang forelæsning, men bare en sætning eller to, der giver dem en retning. Dermed demonstrerer du overblik (det styrker din lærerautoritet), men dine elever bliver allerede sporet ind på det næste stykke faglige arbejde. Mange unge er forvirrede mennesker i en forvirret tid, og på denne måde kan du hjælpe dem til lidt mere klarhed.
Header
Det er ikke fordi vi lærere ikke er gode til at tale, men ind i mellem glemmer vi at tale om det vigtigste. Find derfor en god sofa på lærerværelset, bryg en kande kaffe og sæt dig ned med et par gode kolleger. Tal om dette spørgsmål: Hvad er det vigtigste i vores job? Tag jer god tid til det og husk på det, I kommer frem til, når hverdagen for alvor bliver rigtig travl.
Vi har travlt, os der underviser. Alt for travlt. Det er vigtigt, at vi husker hinanden på, at vi ikke kan nå det hele. Døgnet har kun 24 timer, vi har kun to arme, to ben og et hoved. Det hoved kan ikke rumme det hele. Det skal det ikke. Det er okay at tage den med ro. Det får os i balance, og jeg tror på, at en lærer i balance også er en god lærer. At sænke tempoet er således ikke kun godt for den enkelte lærer, men også for eleverne og for skolens fællesskab. Du kan få en lang række konkrete ideer til, hvordan du kan sænke farten i en travl hverdag i bogen Slow living – sænk tempoet og lev et liv med mening.
Det er ikke det, vi lærere er bedst til, men ikke desto mindre er det vigtigt. Hold fri. Helt fri.
Jeg hedder Ole, og jeg skriver bøger og holder foredrag, kurser og workshops om god undervisning, undervisningsdifferentiering og om at leve langsomt. Siden 2011 har jeg drevet virksomheden 20 Skridt.
Ole Ditlev Nielsen
Ole Ditlev Nielsen
Ejer og forfatter, 20 Skridt